Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Børnetøj og fastelavnsboller: OUTLETLAND holder stor fastelavnsfest

Af Stine Kjølby Christensen

I nu 14 dage har OUTLETLAND solgt løs af varer fra nogle af landets førende brands inden for børnetøj.

Det store lagersalg, hvor forældre har kunnet spare op til 80 % på alt fra Noa Noa til Miniature, har fundet sted i Kvickly Extra i Nørresundby, og den første tid er gået strålende.

“Vi har haft mange besøgende i butikken, og vi fortsætter selvfølgelig med at fylde nye varer op helt indtil den sidste dag,” fortæller Brand Manager Jacqueline Østergaard.

Selvom oplevelsen i OUTLETLAND nok primært har henvendt sig til de shoppeglade forældre, så er der også arrangeret flere spændende ting, der henvender sig til børnene.

Shopping og fastelavnsfest

Eksempelvis en vaskeægte fastelavnsfest i lokalerne, hvor alle udklædte børn får chancen for at blive årets kattekonge- eller dronning.

Fastelavnstønden.dk sørger for de helt rigtige fastelavnsgadgets, mens Kvickly leverer juice og fastelavnsboller.

“Vi sætter stande op derinde, så børnene selv får muligheden for at pynte bollerne med det, de nu kan lide.

Og så kan forældrene jo passende kigge på tøj imens,” siger Brand Manager Jacqueline Østergaard med et grin.

Der bliver altså noget at opleve for både store og små, og det er ganske gratis at deltage – medmindre du selvfølgelig har tænkt dig at samle stort ind til den mindste forårsgarderobe.

Som noget helt nyt har OUTLETLAND også fået legetøj på hylderne – og her kan ligeså spares mindst 50 %.

Med over 100.000 varer at vælge i mellem, og børn, der er godt underholdt, er det nok svært at lade være.

Hvad: Fastelavnsfest
Hvor: Outletland, Loftbrovej 17, Nørresundby – indgang gennem Kvickly
Hvornår: Lørdag d. 22. februar, 10.30-16

Del artikel

Andre læser også