Bobler, snacks og lækker giveaway: Karl Lagerfeld besøger Kenza i denne uge
I modeverdenen bliver det ikke meget større end Karl Lagerfeld.
Modeikonet er blandt andet kendt for sin rolle som kreativ direktør for modehuset Chanel, hvor han arbejdede fra 1983 frem til sin død.
Derudover var han også kreativ direktør for Fendi og drev sit eget selvbetitlede mærke, Karl Lagerfeld.
Det er netop det mærke, du har mulighed for at blive meget klogere i denne uge.
For på onsdag fra 16.00 – 18.30 får Kenza Sko i Østerågade særdeles fint besøg, når Felicia og Maja fra Karl Lagerfeld guider dig igennem den flotte vinterkollektion.
“Vi viser og styler alle, der har lyst til at opleve Karl Lagerfeld vinterkollektion, og de to piger fortæller om Karl Kagerfeld-brandet.

De kommer blandt andet ind på, hvad der er sket med brandet siden den ikoniske designer døde, og hvordan de er lykkedes med at føre brandet videre i Karl Lagerfelds ånd og med samme streg og sans for detaljer i designet,” forklarer Anja Søgaard fra Kenza.
Få den fedeste Give Away
Der er nok at glæde sig til på onsdag.
Karl Lagerfeld kommer ikke lige til Aalborg hver dag, og de holder normalt disse typer events i storbyer som Berlin og London.
“Har du lyst, får du personlig styling og mulighed for at prøve – og selvfølgelig shoppe den flotte kollektion,” fortæller Anja Søgaard.
Kenza serverer både bobler og snacks som det perfekte supplement til visningen af den flotte kollektion, men det er ikke alt.
Alle der shopper denne dag får nemlig en unik Karl Lagerfeld giveaway, som virkelig bliver værd at tage med hjem.
Du finder Kenza Sko i Østerågade 23 – og det særlige event på onsdag d. 4. december fra 16.00 – 18.30.