Bo midt i smørhullet: Tre charmerende byhuse til salg i Aalborgs “bloggergader”
De velkendte hyggelige bloggergader pryder Aalborgs midtby med de smukke pastelfarvet små byhuse og brosten.
Det er faktisk de færreste byhuse, som ender til salg på boligmarkedet, da flere af ejerne sælger byhusene videre til nærtstående familiemedlemmer eller bliver udlejet.
I øjeblikket er tendensen dog en anden, da der i øjeblikket er tre byhuse til salg på en gang i de historiske bloggergader, Klokkestøbergade, Peder Barksgade eller Hjelmerstald.
Du kan nu flytte ind i en af de charmerende byhuse.
Har du set vores historie om Hjelmerstald på instagram?
Peder Barks Gade 12


Ved siden af Vor Frue Kirke ligger dette lille søde grønne byhus.
Byhuset er ét af de mindre af slagsen, men er renoveret smukt og efter stilen.
Byhuset er 41 kvadratmeter, men byder stadig på et lækkert køkken al-rum, udgang til et gårdmiljø, hvor 1. salen har et værelse, et bad og en hems.
Der er mange flere billeder af byhuset, som du kan se her.
Pris: 2.095.000 kr.
Peder Barks Gade 36


Dette lyseblå byhus ligger ved siden af Aalborg Stadsarkiv på Peder Barks Gade.
Huset er godt indrettet på få kvadratmeter, og har alt hvad du har brug .
Derudover har byhuset et lille gårdareal, hvor der er masser af plads til havemøbler, og en grill der kan anvendes i sommerperioden.
Byhuset koster 2.195.000 kr. og er 65 kvadratmeter. Der er mange flere billeder og fakta om huset, som du kan finde lige her.
Hjelmerstald 13, 1. tv.


Hjelmerstald betyder oprindeligt hestestald, og byhusene er oprindelig bygget til byens mange heste.
Til forskel fra de to andre, er dette en lejlighed der er til salg i et af de farvet byhuse. Lejligheden er 87 kvadratmeter. Der er mange flere billeder af lejligheden, som du kan se her.
Lejligheden følger de andre byhuse prismæssigt og koster 2.098.000 kr.