Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har mindet Mia og Oliver: Nu forsvinder blomsterhav på Vesterbro langsomt

Af Michael Qureshi
Arkivfoto / Blomsterhavet ved Netto på Vesterbro, hvor Mia forsvandt
Arkivfoto / Blomsterhavet ved Netto på Vesterbro, hvor Mia forsvandt

I sidste uge blev Mia Skadhauge Stevn bisat i Budolfi Kirke.

Det var i februar, at den unge livsglade aalborgenser blev dræbt efter en bytur i Gaden.

Nøjagtig samme weekend forsvandt unge Oliver Ibæk Lund, også efter en bytur. Han omkom desværre tragisk, da han faldt i vandet, men han er endnu ikke fundet.

Siden nyheden om Mia og Olivers død har facaden ved den store Netto-butik på Vesterbro været et større mindested for de to unge menneskers tragiske død.

Det er efterhånden blevet til et større blomsterhav ved den Netto, hvor Mia sidst blev set i live.

Men i den kommende tid vil der blive tyndet ud i blomsterhavet og langsomt forsvinder det helt.

Påbegynder nænsom oprydning to steder i byen

Aalborg Kommune meddeler torsdag, at man påbegynder en nænsom oprydning med stor respekt for både Mia og Oliver’s minde samt de mennesker, der har lagt blomster der.

Det gælder også ved Prinses Juliane på Havnefronten, hvor Oliver formodes at være faldet i vandet.

”Efter de tragiske hændelser med Mia og Olivers forsvinden efter byture i Aalborg i starten af februar, er der rigtig mange, som har udtrykt deres sympati og medfølelse ved at lægge blomster på de to steder, hvor Mia og Oliver sidst blev set.

Årstidens kølige vejr har gjort, at buketterne har holdt længe, men nu er mange af blomsterne visnet.

Derfor vil vi de kommende dage foretage en nænsom oprydning på fortovet udfor Netto på Vesterbro, samt på havnefronten ved Prinses Juliana.

Vi fjerner de visne buketter, og lader resten af blomsterne ligge så længe de er friske,” forklarer Niels Sloth, afdelingsleder i Aalborg Kommunes Entreprenørenhed

Del artikel

Andre læser også