Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jul hos Blomster Jonas: Kom indenfor i Aalborgs vildeste julelejlighed

Af Stine Kjølby Christensen

Han er selve Aalborgs stjerne, der stråler på toppen af juletræet.

Han er i øjeblikket aktuel med sit eget tv-program.

At støde på ham på gaden en grå tirsdag, er næsten som at få proppet en lykkepille direkte i svælget.

Vi taler selvfølgelig om Blomster Jonas, der igen i år har inviteret MigogAalborg indenfor i sine private stuer for at vise, hvordan årets juleudsmykning kan se ud.

Siden sidste år er Jonas Jensen og partneren Thomas flyttet til en ny lejlighed på Boulevarden, hvilket har givet dem mere plads til at udfolde årets juleudsmykning endnu mere.

Jul hos Blomster Jonas: Kom indenfor i Aalborgs vildeste julelejlighed

200 kvm, 10 rum, mere julepynt!

Den nye 200 kvadratmeter store lejlighed er opdelt i 10 forskellige rum, og de er alle blevet forsynet med Jonas’ personlige juletouch.

“Det kan måske se lidt mindre ud i år, fordi vores nye lejlighed er større, og der er derfor mere luft imellem dekorationerne. Men det er faktisk dejligt,” siger Jonas, mens han viser os rundt i sin penthouse med en betagende udsigt over Boulevarden.

Jul hos Blomster Jonas: Kom indenfor i Aalborgs vildeste julelejlighed
Jul hos Blomster Jonas: Kom indenfor i Aalborgs vildeste julelejlighed
Jul hos Blomster Jonas: Kom indenfor i Aalborgs vildeste julelejlighed

Mens andre måske kun har plads til et enkelt juletræ i stuen, har Jonas nærmere 6-8 træer fordelt rundt i lejligheden. Alle træerne er naturligvis overdådigt pyntet med glitter, glimmer, kugler og meget mere.

Jonas’ stuer er nærmest overfyldt med juletræer, glimmer, julekugler og selvfølgelig svanen Svanse, der i anledning af julen har fået en fin sløjfe om halsen.

Man kunne måske tro, at det var en dyr affære at dekorere som Jonas, men det behøver slet ikke at være tilfældet.

“Det kræver bare en tur til Billigblomst og en smut forbi Shein,” fortæller han.

Jul hos Blomster Jonas: Kom indenfor i Aalborgs vildeste julelejlighed
Jul hos Blomster Jonas: Kom indenfor i Aalborgs vildeste julelejlighed
Jul hos Blomster Jonas: Kom indenfor i Aalborgs vildeste julelejlighed

Noget er ikke som det plejer

Noget, der dog ikke har fundet plads i den nye lejlighed, er Jonas’ tidligere elskede guldpenisser.

“Nej, der er ikke plads til dillermænd på Boulevarden. Nu bor vi blandt det bedre borgerskab,” fastslår han med sit karakteristiske – og smittende – grin.

Jul hos Blomster Jonas: Kom indenfor i Aalborgs vildeste julelejlighed
Jul hos Blomster Jonas: Kom indenfor i Aalborgs vildeste julelejlighed
Jul hos Blomster Jonas: Kom indenfor i Aalborgs vildeste julelejlighed

Selvom vi på MigogAalborg altid får en særlig adgang til lejligheden, vil vi ikke være de eneste i år.

To gange i løbet af julen åbner Jonas dørene til sin lejlighed for dem, der har haft heldet med sig og sikret sig billetter til Jonas’ Julestue.

Her byder Jonas fra Penny Lane og Blomster Jonas gæsterne indenfor i deres respektive områder for en aften fyldt med Penny Lane’s lækkerier og en rundvisning ovenpå, hvor Jonas Jensen bor … sammen med nisserne.

“Det bliver en fantastisk aften, og jeg har simpelthen hørt fra så mange, hvor meget de glæder sig. Flere har endda spurgt efter billetter, efter de blev udsolgt, men det er jo bare ærgerligt,” siger han med endnu et grin.

Du kan følge Blomster Jonas på Instagram lige her.

Del artikel

Andre læser også