Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bliv skræmt fra vid og sans: Ny uhyggelig byvandring i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

Vidste du, at vores ellers fredelige by har en bloddrybbende fortid med hekseforfølgelse, henrettelser og borgerkrig?

Du kan blive indviet i alle de grumme hemmeligheder, når Aalborg Historiske Museum afholder tre uhyggelige byvandringer i august og september.

Hvis du er til gys og bloddrybbende historier, opfordrer vi dig til at slå til med det samme; museets byvandringer er ekstremt populære og bliver meget hurtigt udsolgt.

De tre ekstra byvandringer finder sted i august og september:

Det er bestemt ikke en tur for sarte sjæle, og du skal derfor være minimum 15 år for at deltage.

Bliv skræmt fra vid og sans: Ny uhyggelig byvandring i Aalborg

Hekse, spøgelser og halshugninger på Gammeltorv

Turen starter i 1600-tallet, hvor det ikke var julemanden, man troede på, men derimod hekse og trolde.

Du kan bl.a. høre, hvordan den lokale indbygger Peder Poulsen så et hekseritual med sine egne øjne, og hvordan hans vidneudsagn ledte til at Dorthe Jensdatter Kjærulf blev dømt som heks og brændt på bålet i 1620.

Som det hører sig til i gyserfortællinger, er der selvfølgelig også masser af historier om spøgelser, som du vil indvies i, mens I går rundt i Aalborgs mørke og skumle gader.

Der vil også være en særlig tilføjelse til efterårets turer.

Her vil I blive ledt forbi bødlens hus, som i middelalderen lå på Gammeltorv, hvor tyve, mordere og andre forbrydere blev hængt eller halshugget.

Er du helt solgt på den uhyggelige byvandring, kan du købe billetter til 85 kr per snude lige her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.