Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Halv pris på bowls og smoothies: Nu åbner “Bliss Bowl” i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Kommentarfeltet var brandvarmt, da vi tidligere på året annoncerede, at en helt ny smoothiebowl-bar ville åbne i Aalborg.

Nu er tiden endelig kommet til at Bliss Bowl slår dørene op; nemlig på fredag kl. 12.

Her vil der være 50 % rabat på alle bowls og smoothies.

“Det ser ud til, at vi når det hele, så det bliver spændende. Åbningstiden bliver 12-18 på fredag, men ellers 10-18 alle ugens dage,” fortæller indehaveren Dorentina Mehmeti til MigogAalborg.

Halv pris på bowls og smoothies: Nu åbner "Bliss Bowl" i Aalborg
Dorentina i de nye lokaler på Boulevarden

Endelig til Aalborg

Konceptet med smoothiebowls er langt fra nyt rundt omkring i verdens storbyer – men i Aalborg har ingen endnu turdet at gå all in på det.

Dorentina fandt selv sin inspiration i Canada, hvor hun forelskede sig i den sunde fastfood – hvilket blev startskuddet til hendes egen mission i Aalborg.

Halv pris på bowls og smoothies: Nu åbner "Bliss Bowl" i Aalborg

Fælles for Dorentinas hjemmelavede bowls er nemlig, at de er både smukke at se på – og gode for din krop.

”Smoothie -bowls er lavet af velkendte ingredienser, som frugt, bær og grøntsager.

Vigtigst af alt, så er de smækfyldt med protein fra både råvarerne, men også det proteinpulver, som vi kommer til at tilføje i dem alle,” siger hun.

Menuen byder på fem forskellige bowls med varierende og spændende kombinationer:

Avocado Bowl:

Base: Kokosmælk, proteinpulver, avocado, banan, kål, spinat, pilerod.

Toppings: Jordbær, mandler, chiafrø.

Choco Bliss:

Base: Mandelmælk, proteinpulver, banan, peanutbutter, kakao.

Toppings: Granola, banan, ristede kokosflager, kakaonibs.

Blueberry Almond Bowl:

Base: Mandelmælk, proteinpulver, acai, banan, blåbær, mandelsmør, pilerod.

Toppings: Granola, banan, blåbær, mandler.

The Smurf:

Base: Banan, mango, jordbær, blåbær, frisk spinat, planteyoghurt, blå spirulina, frisk ingefær, proteinpulver, acai, complete greens mix, pilerod.

Toppings: Granola, blåbær, mandler, bipollen.

PB&J:

Base: Kokosmælk, proteinpulver, peanutbutter, jordbær, avocado, pilerod.

Toppings: Granola, gojibær, jordbær, peanutbutter, chokolade.

Mad til hele familien

Det er især overbevisningen om, at fastfood sagtens kan være både sundt, nærende og lækkert på samme tid – og at tilmed kan spises og nydes af hele familien, der har drevet hende til at åbne det nye “Bliss Bowl”.

Dorentinas fokus på familier kommer sig af, at hun godt kender den problematik, som mange forældre har – at de fra tid til anden fylder sig med mindre nærende mad, som man aldrig ville servere for sine børn.

“Her kan man give sig selv noget, som man også ville give til dem, man elsker.

Det lyder lidt som en kliché, men jeg synes, at der mangler et sted, hvor alle kan gå mætte og glade herfra – uden at gå på kompromis med sundheden,” forklarer hun.

Halv pris på bowls og smoothies: Nu åbner "Bliss Bowl" i Aalborg

Alle retter er enten veganske eller vegetariske, og kunderne kan selv vælge mellem whey proteinpulver eller vegansk proteinpulver til deres bowls.

I den nye butik på Boulevarden vil der, udover en masse farverige bowls, være et højbord med stole til dem, der ønsker at nyde deres måltid på stedet, og senere på året nogle caféborde udenfor for dem, der ønsker at nyde det i det friske luft.

Derudover er det meningen, man kan tage smoothiebowlen med sig på farten.

Bliss Bowls åbner på fredag kl. 12  på Boulevarden 33a, st. th.

Del artikel

Andre læser også