Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vind en vinrejse: Vin & Vin inviterer til blindsmagning

Af Stine Kjølby Christensen

Uanset om du er en erfaren vinkender eller blot nyder et godt glas vin af og til, er der god grund til at kigge forbi Vin & Vin Aalborg i september.

Hos Vin & Vin har man nemlig stablet en landsdækkende blindsmagningskonkurrence på benene, hvor hovedpræmien er en vinrejse for tre personer til en værdi af 30.000 kr.

Konkurrencen er gratis og åben for alle, så det er bare med at møde op.

Alle kan deltage

Troels Kamstrup, medindehaver af Vin & Vin Aalborg, ser konkurrencen som en mulighed for at gøre blindsmagning tilgængelig for flere.

“I vores konkurrence bliver det slet ikke så nørdet, som man måske kender det fra Danmarksmesterskaberne.

Vi vil gerne tage det mystiske og elitære ud af blindsmagning og gøre det til noget, alle kan være med til,” siger Troels.

Vind en vinrejse: Vin & Vin inviterer til blindsmagning

I konkurrencen handler det blot om at nyde vinen og lade smagsløgene guide én gennem oplevelsen.

“Man skal ikke være bange for at gætte forkert, for ingen andre end én selv ser svarene. Når konkurrencen er slut, sender vi en mail ud til vær enkelt deltager med de rigtige svar, og hvor mange point jeres hold har fået,” forklarer han.

Sådan deltager du

Hver torsdag og fredag i september fra kl. 12.00 til 17.00 kan du og dine venner, din hustru eller medlemmerne af din vinklub bare droppe ind i butikken på Vestre Alle 2 og deltage i konkurrencen.

Et hold kan bestå af 1-3 personer, og deltagerne får tre vine – én hvid og to rødvine – serveret fra karafler, så ingen flasker eller etiketter afslører indholdet.

“Det handler bare om at skrive det ned, der rammer én først. Hvis man synes, at det smager af Pinot Noir og evt. amerikansk  Pinot Noir , så skriver man det forklarer Troels.

Troels’ tip til vinsmagningen:

Sæt dig ind i Vin & Vins sortiment: Det er en væsentlig fordel at kende de vine, der potentielt kan indgå i konkurrencen.

Træn derhjemme: Smag forskellige druer og udforsk, hvordan de smager afhængigt af oprindelsesland. Øvelse i blindsmagning vil styrke dine evner.

Hold meningerne for dig selv under smagningen: Når I smager som et hold, så undgå at påvirke hinandens bedømmelser. Skriv dine egne gæt ned først og diskuter dem bagefter.

Vær ikke nervøs: Der er ingen dumme svar, og ingen vil få dine svar at vide. Formålet er at have det sjovt og nyde oplevelsen.

Deltag sammen med nogen, du har det sjovt med: Tag din hustru, venner eller vinklub med, og gør det til en fælles og hyggelig oplevelse.

Finalen venter

Den 27. september får alle deltagere besked om, hvilke vine de har smagt, samt deres point.

De bedste hold går videre til en regional semifinale, som afholdes i Vin & Vin Aalborg den 5. oktober.

Her vil deltagerne blive udfordret med seks vine, og kun ét hold fra Nordjylland kvalificerer sig til den store finale på Vin & Vins hovedkontor i Middelfart den 26. oktober.

Vinderne af finalen kan se frem til en helt særlig vinrejse til en værdi af 30.000 kroner – en præmie, der nok står højt på de fleste vinelskeres ønskeliste.

Troels Kamstrup håber, at konkurrencen vil tiltrække både garvede vinelskere og dem, der blot vil prøve noget nyt.

Del artikel

Andre læser også