Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Blandt verdens bedste: Krigsfotograf Jan Grarup har de vildeste historier

Af Nathalia Hentze Nielsen

En af verdens bedste krigsfotografer er dansk, og hans navn er Jan Grarup.

Jan Grarup har igennem de sidste 30 år rejst verden rundt ad flere omgange for at dække konflikter, krige og humanitære katastrofer og har modtaget en lang række nationale og internationale priser for sit arbejde.

Nu kan du komme helt tæt på den hudløst ærlige fotograf her i Aalborg, når han onsdag den 12. februar inviterer til en aften med dybt personlige historier og deler fotografier, der aldrig før er blevet vist.

Foredraget finder sted i Musikkens Hus fra kl. 19.00 til 21.00, og du kan forvente at blive taget helt med bag facaden.

Den 51-årige fotograf deler åbenhjertigt om sin lange karriere, diagnosticeringen af PTSD, misbruget af alkohol og stoffer samt kontrasten mellem at være en fotograf i krydsilden og far til fire børn hjemme i København.

Historier om mennesker

Den dygtige krigsfotograf har aldrig lagt skjul på, at han har måtte betale en høj pris for at dokumentere fra verdens skyggesider, men arbejdet afspejler hans tro på nødvendigheden af at fortælle historier om mennesker, der ikke selv er i stand til at dele deres historie.

Fotografierne afbilleder alt det grusomme, som mennesker er i stand til, men lige så smertefulde de kan være at se på, lige så bevægende og gribende er motiverne.

Jan Grarup kunne senest opleves i dokumentarfilmen Krigsfotografen, der omhandler livet på hjemmefronten i København og arbejdsfronten i verdens brændpunkter, og nu kan du høre danskerens historie fra første række.

Du kan købe billetter fra 259 kr hos Tikko.

Hvad: Oplev Jan Grarup – Krigsfotografen

Hvor: Musikkens Hus, 9000 Aalborg

Hvornår: 12. februar, kl. 19.00-21.00

Køb billetter her

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.