Blandt Nordens 50 bedste: Aalborg-restaurant hyldes i stor restaurantguide

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Svenn Hjartarson / Studio 03)
Foto: Svenn Hjartarson / Studio 03)

Der findes masser af spiseguider for os madglade typer.

Michelinguiden, White Guide, Nordic Guide Worlds 50 Best Restaurants og flere.

1. oktober sidste år så en helt ny spiseguide dagens lys.

Den hedder 360°Eat Guide, og de har taget et politisk standpunkt udi madanmeldelse – de rangerer nemlig ikke blot efter madens smag, men også hele restaurantens bæredygtighed.

De har netop i dag udsendt deres spritnye nordiske rangering.

Her tager man udgangspunkt i restaurantens niveau kombineret med fokus på bæredygtighed. Derefter tildeles restauranten en placering på en Top 100 i hele Norden.

Læs også: Starter i denne uge – fem restauranter i Aalborg laver særlig 3 retters menu

Alimentum er i Top 50

Her er det absolut værd at bemærke, at den forholdsvis nye Aalborg-restaurant Alimentum dukker op som en flot nummer 44 i hele Norden.

Det er altså på samme liste hvor toprestauranter som Geranium, Noma og Alchemist er med i toppen af nordisk gastronomi.

Det er især detaljen med, at Alimentum i Løkkegade i Aalborgs midtby har sit eget landbrug.

Foto: Svenn Hjartarson / Studio 03)

Danske steder tager Top 3

Alimentums menuer baseres i stadig højere grad på egne grøntsager og urter, egne grise, honning og æg fra restaurantens eget landbrug, Højgården, ved Mou 20 km sydøst for Aalborg.

“Sådan skal det være i en moderne og miljøbevidst restaurant,” skriver 360°Eat Guide.

Top 3 i den netop udgivet restaurantguide findes alle i Danmark. Det er Restaurant Amass, Relæ og Moment som tager de tre første pladser.

Alimentum er placeret foran københavnske gourmetrestauranter som Alouette og Studio.

Kører totalt åbenhed

I modsætning til f.eks. Michelinguiden kører 360°Eat Guide med fuldkommen åbenhed. Både hvad angår deres jurymedlemmer og deres kriterier for at rangere, som de gør.

En restaurant kan modtage op til 100 point for gastronomi og yderligere 100 point for bæredygtighed.

Her bliver der lagt vægt på produktionsoprindelse, uddannelse af personale, samarbejde med lokale producenter, økologisk mad og madaffald samt gennemsigtighed gennem hele forretningen.

Du kan se hele listen her