Blandt de bedste i Nordjylland: Hotel Amerika sigter mod eliten

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Selvom Aalborg naturligvis må betegnes som værende blandt vores yndlingssteder i hele verden, så kan det ind i mellem være en befrielse at begive sig ud på nye eventyr.

I en hektisk hverdag hvor praktiske gøremål og storbyræset omgiver os, kan en lille getaway være et perfekt pusterum og give os fornyet energi til hverdagen.

Et andet sted i Nordjylland, nærmere betegnet Hobro, finder man et sted, som på alle fronter kan være bidragende til, at hvilepulsen sænkes og tankemylderet falder helt til ro.

Hotel Amerika har med sine naturskønne omgivelser været vært for mange gode oplevelser, siden det første værelse blev lejet ud i 2003.

Det er dog først for ganske nyligt, at hotellet har haft et ønske om at hæve barren og fremover få en plads i eliten af Danmarks bedste hoteller og i samme omfang også lade hotellets tilknyttede restaurant, Restaurant Uafhængig, stige i graderne.

I den forbindelse fik MigogAalborg lov til at besøge hotellet, for at med egne øjne se om stedet i det hele taget havde potentiale til, at visionerne kunne udleves i virkeligheden.

Ned i gear i naturskønne omgivelser

En frostklar eftermiddag drog vi forventningsfuldt af sted fra Aalborg mod Hobro.

Vi vidste på forhånd, at vores ophold kom til at bygge på hotelpakken Den Store Skovtur, som blandt andet indebar to overnatninger i et standard værelse, stor morgenbuffet – og ikke mindst en to- og seksretters sæsonmenu i restauranten.

Vi ankom til hotellet, som ligger et stenkast fra den smukke Mariager Fjord. Via en grussti kunne vi komme direkte igennem skoven og ned til fjorden, som i minusgraderne nærmest lå i en krystalliserende dvale.

Stilheden var næsten overvældende, og det var kun et spørgsmål om minutter, før den friske brise fik renset kroppen for stress og anspændthed.

Værelset vi blev indlogeret i var uden tvivl en præsident værdig. Som navnet også antyder er hele hotellet opbygget med amerikansk stil; Umiddelbart kunne røde gulvtæpper og tunge gardiner godt virke en anelse overvældende … men lige netop her gav helhedsindtrykket enormt god mening, og med lækre snacks og en boblende champagne skålede vi dermed vores ophold i gang.

Romantisk wellness i godt selskab

Når man som os er vant til, at der konstant er fart på, så var det nærmest en stressfaktor for os, at programmet kun havde fastlagt ganske få aktiviteter i løbet af opholdet – men vi opdagede hurtigt, at en gåtur langs fjorden, et spil pool i loungen og et udsøgt kaffe/kagebord jo var et helt perfekt tidsfordriv.

Og som toppen af kransekagen fik vi også lov at prøve den populære Romance and Privacy: En time i et boblende spabad med badesalt og aromadråber – efterfulgt af en tur i sauna. Derudover var der skruet op for de romantiske toner og dækket op med både stearinlys, kold mousserende vin og frisk frugt.

Blandt Nordjyllands bedste restauranter

På opholdets anden aften kunne vi se frem til en seksretters sæsonmenu med tilhørende vin.

Restauranten er i øjeblikket i en stor udvikling med et ønske om at blive målt på parametre med steder som Ruths Hotel og Strandhotellet i Blokhus. Restaurant Uafhængig var også repræsenteret ved dette års Bedst i Nordjylland, hvor nordjyske restauranter duellerede i den gastronomiske kunst.

Restaurant Uafhængig er – som navnet også antyder – uafhængig af hotellet. Det er altså muligt at besøge den uden at være hotelgæst, men stilen fra hotellet var alligevel gennemgående ind i restauranten og var dermed også med til at give en god helhedsoplevelse fra start.

Vi blev placeret ved at flot opdækket bord, hvor de mange vinglas allerede spåede om en lovende aften.

Aftenen bød på helt nye livretter

De dygtige tjenere fortjener næsten et kapitel for sig selv; deres engagement vidnede om en stolthed over det produkt, som vi snart skulle overvære på vores tallerkener.

Retterne blev på bedste vis præsenteret for os, og for én ikke-kender kan det måske være svært at forestille sig, hvordan eksempelvis agurk og vanilje skulle kunne forenes i en eftersigende uimodståelig smagssymfoni – men begejstringen blev bestemt ikke mindre, i takt med at aftenen skred frem.

Der var kræset for hver eneste detalje på tallerkenen, og de (for os) ukendte smagssammensætninger opnåede i løbet af aftenen i stedet status som vores nye livretter.

Alt i alt var det en intet mindre end fantastisk aften, hvor der – på trods af en fuld restaurant – ikke var en finger at sætte på hverken mad, vin eller service. Vi fik lov at nyde maden i ro og mag, og der blev med passende mellemrum spurgt venligt ind til os.

Vi forlod restauranten med maven fyldt op af glæde – og ganske få skridt senere kunne vi passende falde omkuld i de bløde dyner.

Overdådig morgenmad og et på gensyn

Den efterfølgende morgen vågnede vi igen op til udsigten over skov og fjord – og den overdådige morgenmadsbuffet, som ventede os inden hjemrejse.

Her var alt hvad hjertet kunne begære: pandekager, friskbagt brød, hjemmelavede smoothies, æg og bacon, yoghurt med toppings – og meget mere.

Endnu engang en fantastisk (smags)oplevelse, som blot var med til at fuldende opholdet, inden vi skulle vende snuden tilbage til Aalborg og hverdagen igen.

Alt i alt en helt fantastisk weekend, som uden tvivl skal gentages i fremtiden – når vi igen trænger til at sænke farten.

Henrik Ørsnes hylder kærligheden: Flot tilbud på vielsesringe hele januar

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Lige om hjørnet venter foråret, som er årstiden for kærlighed og forelskelse, og hvor amorinerne flyver om ørene på os.

Måske har du allerede fundet dit livs kærlighed … Måske har én af jer endda været nede på knæ … Måske er det et spørgsmål om måneder, før I skal sige ja til at dele livet med hinanden.

I så fald, er den nuværende kolde årstid bestemt ingen hindring for at forberede årets store kærlighedsfest.

I Aalborgs ældste smykkehandel, Henrik Ørsnes, der i dag drives af sønnerne Bo og Lars Ørsnes vil man nemlig hellere end gerne hjælpe med at gøre kærligheden komplet – hvilket ofte kan klares med noget rundt og smukt, der (måske) også glimter.

Derfor kan I i hele januar måned spare 20 % på netop forlovelses- og vielsesringe, og som en ekstra gave får I en flaske Moët & Chardon champagne med i købet, til at fejre jeres kærlighed med.

En evig kærlighedsinvestering

Når I vælger jeres ringe, så vælger I ikke kun et smykke, der skal forskønne den store dag. Derimod skal ringene holde ligeså lang tid, som selve kærligheden.

Det er altså en investering, og derfor noget, der for de fleste skal overvejes nøje.

“Vielsesringe er det evige symbol på kærlighed og den dag, man sagde ja til hinanden,” forklarer Bo Ørsnes og fortsætter:

“Der er derfor mange overvejelser, der skal gøres: Skal de være i guld eller sølv? Skal der være diamanter i? Skal de håndgraveres?

Vi er meget åbne overfor ønsker og idéer, så ved os skal man ikke være bange for at drømme stort.”

Traditioner der følger med tiden 

Henrik Ørsnes har været et kendt navn i bybilledet i over 40 år, og i dag er det sønnerne, der står bag det velrenommerede navn.

I Aalborg har Henrik Ørsnes afdelinger i hhv. Aalborg Storcenter samt på Boulevarden.

Gennem årene er det lykkes Henrik Ørsnes at følge med tidens trends inden for både ure og smykker, men samtidigt bibeholde de stolte traditioner, der gør det eksklusive køb til noget helt unikt.

I dag er miljøet og butiksindretningen opbygget åbent og inspirerende, hvor kunderne i deres eget tempo kan gå drømmende på opdagelse i en himmel af guld, sølv og funklende ædelstene.

Derudover har Henrik Ørsnes også bevæget sig ind på de digitale platforme, hvor blandt andet sociale medier og en online webshop er medvirkende til, at smykkeshoppingen er inden for rækkevidde hele døgnet rundt.

“Vores mange forretninger rummer hver især forskellige produkter, så nogle af vores kunder efterspurgte muligheden for at kunne finde alle vores brands og private labels samlet på ét sted,” forklarer Bo Ørsnes.

Henrik Ørsnes på Boulevarden.
Henrik Ørsnes i Grøn Gade i Aalborg Storcenter.
Henrik Ørsnes i Ny Gade i Aalborg Storcenter

Alle skal have en god oplevelse

Men modsat den tendens, vi ser med at de fysiske butikker, i stigende grad lukker ned og i stedet erstattes af en udelukkende digitaliseret forretning, så bliver dette ikke aktuelt for Henrik Ørsnes.

“Selvfølgelig skal vi være moderne for at fremtidssikre os selv, men vi ved også, at en stor del af vores kundeklientel stadig har et behov for at have smykkerne mellem hænderne og få den personlige rådgivning, de har brug for.

Derfor er vores fokus på vores fysiske butikker mindst ligeså vigtig for os. Alle kunder skal have en god oplevelse.” slutter Bo Ørsnes.

Find den Henrik Ørsnes butik der ligger tættest på dig her.

Lopper, opera og musikfestival: Her er din weekend i Aalborg

Skrevet af: Simone Vestergaard
Foto: Stine Kjølby Christensen
Foto: Stine Kjølby Christensen

Weekenden byder på en god blanding af både opera, stand up, musikfestival og familieværksted.

Derudover afholdes Nordjyllands største kræmmer- og loppemarked for ottende år i træk.

Traditionen tro sker det i Gigantium, og det er både lørdag og søndag fra klokken 10-16.

Men denne gang har arrangementet overgået sig selv.

Markedet er nemlig udvidet med 100 stande, og dermed kommer man op på hele 300 stande, som tilbyder unikke antikviteter, flotte loppefund, lækkert genbrug og en masse kræmmervarer.

Du kan læse mere om loppemarkedet her.

En musikfestival med mange år på bagen

Nordens største musikfestival for de unge finder sted lørdag og søndag i Nordkraft.

Omkring 180 bands fra ungdomsklubber, fritidsklubber og ungdomsskoler i hele Norden spiller på de i alt seks scener, som er placeret rundt omkring i Nordkraft.

Her kan man opleve alt fra hip hop til metal og popmusik.

Festivalen har faktisk været afholdt i Aalborg siden 1983, og løber i år af stablen for 36. år i træk.

Du kan læse mere om festivalen her.

Musik

18/1 Ungdomsringens Musikfestival 2019, Nordkraft kl. 19 (d. 18-19. jan.)
18/1 Scorpions Tribute, på Café Frederiksberg kl. 20
18/1 Groovebox på 100Fryd kl. 21
19/1 Tuba tryllerier, urfremførelse og operakvartetter, Musikkens Hus kl. 14

Events

18/1 Vinsmagning på en anderledes måde med tre retter lækker mad, hos Vin & Vin kl. 18.45
18/1 La Bohéme, AKKC kl. 20
19/1 Anden Bringer Ud, AKKC kl. 19 og kl. 21.30 (UDSOLGT)
19/1 Loppemarked i Gigantium kl. 10 (19.-20. jan.)
19/1 TeeShoppen åbner butik i Danmarksgade kl. 10
19/1 Kunsten for begyndere, på Kunsten kl. 11
20/1 Søndagstur på Kunsten kl. 14
20/1 Aalborg Vikings – Viby IF, kl. 15
20/1 Sunday Movie: The Heart is Deceitful above all things, på 1000Fryd kl. 20

Opsætninger

19/1 Format 4: ”Me Too, Nora!”, på Aalborg Teater kl. 19.30
19/1 ATT Dialog: Grænseløshed, på Aalborg Teater kl. 10.30
19/1 Hvordan Slipper Vi Af Med De Andre, Det Hem’lige Teater kl. 19.30

For børnefamilierne

18/1 Familieaften i Svømmeland Nørresundby kl. 17
19/1 Kom med til forpremiere på: ”Sådan træner du din drage 3”, Nordisk Film Biografer kl. 11.30
20/1 Sjov Søndagslegeland i DGI Huset Nordkraft kl. 12
20/1 Familieværksted – kreativitet for hele familien, på Kunsten kl. 11

Er du sulten?

Morgenmad, frokost eller aftensmad? Få inspiration til hvor i kan spise i Aalborg i MigogAalborgs spiseguide. I spiseguiden finder du blandt andet nøje udvalgte restauranter, caféer, take-away steder der ligger i Aalborg. Tjek det ud lige her.

Du kan hente spiseguiden ned på din telefon, så du altid har den lige ved hånden. Og den er helt gratis for dig at bruge.

Åbn din browser (Safari) -> gå ind på https://migogaalborg.dk/spiseguide/ -> Tryk på det midterste ikon i menulinjen i bunden -> Føj til hjemmeskærm

OG voilá! Så har I altid et stort overblik lige ved hånden, når der skal besluttes hvor I skal spise. 

Husk også at hente MigogAalborgs app, Eventmap, som samler alle begivenheder i Aalborg.

Download af app’en er gratis og ganske simpel:

Åbn din browser (Safari/Chrome) -> gå ind på eventmap.dk -> Følg guiden på skærmen – 10 sekunder senere har du EventMap på din telefon.

Første weekend i februar: Kæmpe fest foran Musikkens Hus for alle

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Der var også mange mennesker samlet på Musikkens Plads til hyldestkoncert for Kim Larsen
Der var også mange mennesker samlet på Musikkens Plads til hyldestkoncert for Kim Larsen

Når Musikkens Hus den 2. februar danner rammen om årets Danmarks Indsamling, bliver det med Mads Steffensen, Tine Gøtzsche og Sofie Østergaard som værter.

Aftenens overordnede mål er, traditionen tro, at samle ind til de mennesker, der har brug for det – og i år er det pigerne i verdens fattigste lande, der er i fokus.

Dagen kommer til at byde på det ene højdepunkt efter det andet, og hele Aalborg er blandt andet blevet inviteret med til en kæmpe lysparade, hvor man håber på op mod 30.000 deltagere.

Paraden starter på Nørresundby Torv og bevæger sig over Limfjordsbroen og langs havnen for at ende på Musikkens Plads med en storslået fællessang. Det kan du læse mere om her.

Folkefest på Musikkens Plads

Men lysparaden er bestemt ikke eneste højdepunkt denne dag.

Fra kl. 19 og frem til midnat vil der være fest på Musikkens Plads, foran Musikkens Hus med masser af forskellige aktiviteter, hvor der blandt andet vil være musik, dans, ild-show, børneområde, konkurrencer, mulighed for at lave din egen isskulptur samt mulighed for at købe streetfood og varme drikke.

Det skriver Musikkens Hus på Facebook.

På pladsen vil man kunne overvære, når ”Team Vild Med Dans”, ”Team Sussi & Leo” og ”Team Bedrag” dyster i Rickshaw-rally.

Man vil også kunne møde samtlige deltagere fra den seneste omgang af Bagedysten, som uddeler lækre smagsprøver, og i dagens anledning, ikke kæmper mod hinanden, men i stedet sammen skal løse én af aftenens mange underholdende udfordringer.

Burhan G, Søs Fenger og Oh Land på scenen

Danmarks største YouTube’ere: Rasmus Brohave, Kristine Sloth og Julia Sofia skal også arbejde sammen, og løse en opgave på tid.

Derudover vil man på den store udendørs tv-skærm blandt andre kunne se og opleve: Søs Fenger, Burhan G og Oh Land, når de indtager scenen i Musikkens Hus.

Lige som man vil kunne opleve callcentret samt interviews og konkurrencer med en række kendte danskere.

Flere informationer om arrangementet vil løbende blive meldt ud på Musikkens Hus Facebookside.

Hvad: Folkefest (i forbindelse med Danmarksindsamlingen)
Hvor: Musikkens Plads ved Musikkens Hus
Hvornår: Lørdag den 2. februar fra kl. 19

Omringet af smuk natur: Her kan du bygge nyt og lækkert tæt på Aalborg

Skrevet af: Christine Luca Hornemann

Velkommen til Høje Støvring – et område som er i rivende udvikling, og hvor mange flotte boliger skyder op fra jorden.

Hvis I drømmer om at bygge nyt, bo tæt på grønne områder, og ikke mindst i kort køreafstand fra storbyen, så bør du læse videre.

Foruden en fredet natur, så rummer dette nybygger-område en masse oldtidshistorie.

Her er to gravhøje og et lille levn af Hærvejen, men det skal man bestemt ikke lade sig skræmme af – der er nemlig mange muligheder for at bygge fede huse mellem de fredede naturarealer.

Byggegrundene udstedes i to etaper

Nybolig Støvring står for salget af byggegrundene. De bliver solgt over to etaper, hvor skilningen mellem de to etaper er mellem en af gravhøjene.

”Inden længe flytter de først nye beboere ind på etape 2 – mange af dem med helt unik panoramaudsigt over den fredede ådal.

Der bygges virkelig flotte, arkitekttegnede villaer. Da grundene er store, de fleste mellem 1100 og 1200 kvm, er der god udsigt til naturen, uanset hvilken grund man vælger,” fortæller ejendomsmægler Inge-Lene Ebdrup, der er indehaver ved Nybolig Støvring.

Første etape ligger på den side af gravhøjen, der er tættest på Støvring by.

Men man skal være hurtig, for første etape er snart udsolgt.

Anden etape ligger på den anden side af gravhøjen, og ligger længere inde i dalen med Mastrup Å- og sø i bunden.

Minder fra fortiden

Midt i området ligger minderne fra fortiden, hvor to gravhøje og et lille levn af Hærvejen har sin helt egen historie fra oldtiden.

Området er flot kuperet og skråner ned til Mastrupdalen, hvor bækken løber igennem. I bunden af Mastrupdalen er der en lille sø, hvor man blandt andet kan fiske efter ørreder.

Ved Høje Støvring bor du tæt på naturen, samtidig med, at du kun er få kilometer fra Støvring centrum.

Flere og flere søger fra Aalborg mod Støvring, og det forstår man godt. Ved en køretur gennem bymidten finder man masser af indkøbsmuligheder, flere folkeskoler, gymnasium, svømmehal, sportshaller og meget mere.

Transport til byen er heller ikke et problem, da byen har egen togstation, og tager man bilen, ligger Støvring kun et stenkast fra motorvejen mod både Århus og Aalborg.

Læs og se mere om Høje Støvring her.

Prøv Aalborgs nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.