Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blandt Danmarks hårdeste madanmeldere: Er helt vild med Aalborg-restaurant

Af Michael Qureshi

“Kære banker, lad Jensens Bøfhus dø.”

Sådan lyder en overskrift fra en af landets toneangivende madanmeldere Søren Frank i Berlingske. Det er et kendt begreb i dansk gastronomi, at en benhård anmeldelse af Søren Frank kan betyde styrtdyk i omsætningen.

I ovennævnte tilfælde var han for alvor ude med riven over for Jensens Bøfhus.

Omvendt kan mange stjerner fra netop Frank medføre vanvittigt mange bookinger og rekordoverskud i restauranter. Dette gælder især i København, hvor Søren Frank trods alt anmelder flest restauranter.

Forleden var den kendte og notorisk hårde madanmelder så et smut forbi Aalborg. Her dukkede han op på Alimentum, som Søren Hadenfeldt Schrøder Birch og Simon Kvist Bjerre åbnede i starten i 2019.

Vil spise den ret igen anytime

Og man må sige, at han var mere end begejstret for besøget på den lille hyggelige Aalborg-restaurant.

Med overskriften;

“Den ret gad jeg godt at spise igen, anytime” sætter Søren Frank selv scenen i Berlingske med mange rosende om Alimentum.

Han fortsætter;

“Alimentums gourmet light-køkken er moderne med kant og ambition med masser af grønt »fra gården a’«, men rammer ikke nødvendigvis bull’s eye hver eneste gang.” skriver han videre.

Han kvitterer sin anmeldelse med fire stjerner, og det skal selvfølgelig påpeges, at fem og seks stjerner (fuldt hus) er Michelin-restauranter som Alchemist og Noma der henter dem.

Vant til de bedste restauranter

Hos Danmarks største madblog Gastromand.dk (og medejer af Min By Media som MigogAalborg hører under) er man imponeret over Søren Franks anmeldelse af Alimentum.

“Der er ingen tvivl om, at fire stjerner til en restaurant i Aalborg i Berlingske og især af Søren Frank betyder fuldt hus. Han er om nogen vant til at spise på de bedste restauranter i landet. Så det er virkelig imponerende og godt gået af Alimentum,” siger Anders Damm Christensen.

Han påpeger, at Søren Frank er kendt for at være ret hård.

“Med glimt i øjet kan man vel godt kalde ham for madanmeldernes svar på Thomas Treo.

Altså at der er flere sure anmeldelser end gode. Men Søren Frank er en dygtig og skarp madanmelder, så de har grund til at være stolte på Alimentum,” forklarer Anders Damm Christensen fra Gastromand.

Stolte indehavere

Ikke overraskende er indehaverne af Alimentum også ellevilde over anmeldelsen i landsdækkende Berlingske.

“Er stolt og glad over vores team og den lille restaurant vi har skabt. Hver medlem af familien er unik og vi kunne ikke klare det uden dem,” skriver Simon Kvist Bjerre.

Du kan læse hele anmeldelsen her – vær opmærksom på at den kræver abonnement på Berlingske.

Hvad: Alimentum
Hvor: Løkkegade 23, 9000 Aalborg
Hjemmeside her

Del artikel

Andre læser også