ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blæst bagover: Pincho Nation har fået en vild start i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Den 25. november blev Aalborg et spisested rigere, da det fremadstormende restaurantkoncept, Pincho Nation, åbnede en helt ny restaurant på hjørnet af Ved Stranden og Jomfru Ane Gade.

Pincho Nation har hele 75 restauranter i de nordiske lande, men de er alligevel blev blæst bagover af den interesse som nordjyderne har vist det nye koncept.

Hele 2700 personer havde skrevet sig op til de såkaldte prebooking-lister, hvor de kunne få adgang til at booke bord en uge før åbning. Efter blot et døgn havde hele 2.400 booket plads på restauranten i Nordens Paris.

”Vi er ydmyge omkring og taknemmelige for, at det aalborgensiske publikum har valgt at tage vores koncept til sig. Vi har meget høje ambitioner og ønsker at skabe en oplevelse for vores gæster i vores unikke koncept.

For at det kan lade sig gøre, skal vi naturligvis rekruttere engagerede og dygtige lokale medarbejdere, og det synes vi, at vi har lykkes med.  Vi bruger mange ressourcer på træning, og på at skabe de rammer som giver medarbejderne tryghed til at give gæsterne en god oplevelse,” siger Flemming Christophersen.

Pincho Nation er kendt for sit cirkusinspirerede koncept og er indretningsmæssigt ulig noget andet spisested i Aalborg.

Blæst bagover: Pincho Nation har fået en vild start i Aalborg

Mad fra hele verden

MigogAalborg har allerede besøgt restauranten, og det er virkelig en speciel, anderledes og sjov oplevelse, der venter dig, hvis du vælger at booke bord på restauranten.

Der er plads til 115 gæster, og uanset hvor du ender med at sidde, vil du have noget spændende at kigge på.

Blæst bagover: Pincho Nation har fået en vild start i Aalborg

Indretningen er vild, og hvis du er på en akavet første date, hvor du ikke ved, hvad du skal tale om, kan du hvert fald få en halv time til at gå med at pointere alle de interessante detaljer i lokalerne.

Fra det blomstrede tapet til de stribede lamper og de røde velour møbler (og ja, de jonglerende tjenere) – der er nok at kigge på.

Men nu skal det hele ikke handle om indretningen (som vi elsker… can you tell?).

Menukortet er bredt og har med garanti noget for enhver smag; og det gode er, at du selv bestemmer, hvor meget du vil spise.

Blæst bagover: Pincho Nation har fået en vild start i Aalborg

Retterne er i tapas-størrelse og kan bestilles via Pincho Nation’s app, så du løbende kan vurdere, hvor sulten du egentligt er.

Retterne er inspireret fra alle verdenshjørner, og vi kan hurtigt lige nævne, at du bl.a. kan smage græsk gyros, mexicansk reje tostada, engelsk fish & chips og meget, meget mere.

Det er muligt at se den fulde menu på Pincho Nation’s app.

Lækre, kulørte drinks

Udover det store menukort er der også et langt drinkskort, der både har drinks med og uden alkohol.

Blæst bagover: Pincho Nation har fået en vild start i Aalborg

Det er også en del af charmen hos Pincho Nation, at du kan bruge det som opvarmning før, du skal i Gaden en fredag aften, eller du kan tage hele familien med til en hyggelig komsammen midt uge. Det er et sted for alle.

For at vende tilbage til drinksene var restauranten i sin first-mover på cocktails med slik, og det holder de heldigvis stadig fat i.

Du kan bl.a. bestille en Pop & Donut med popkorn og donut (duh), en Fizzy Bubblizz med syrligt slik eller en Raspberry Licorice med lakrids/hindbær slik.


Del artikel