Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Black Friday fylder alt i Aalborg: Så meget sker der i morgen

Af Michael Qureshi

VIGTIG INFO – Denne artikel er IKKE sponsoreret – men MigogAalborgs guide til Black Friday i Aalborg og kan opdateres løbende

For nogen giver ordet nærmest kvalme allerede nu. Andre glæder sig som små børn til juleaften til, at klokken slår midnat.

I morgen fredag den 24. november ventes detailhandlen at slå endnu en Danmarksrekord, når Black Friday-fænomenet ruller hen over landet. Også i Aalborg kommer Black Friday til at fylde rigtig meget.

Men Black Friday kan også virke ret så uoverskueligt. Derfor har vi kigget nærmere på nogle af de ting, der skiller sig en smule ud på Black Friday i Aalborg og omegn.

Aalborg City

350 af midtbyens butikker er samlet under Aalborg City, og der kommer til at ske en hel masse inde i byen i løbet af fredagen. Allerede klokken 6.00 starter man på julemarkedet på Gl. Torv med lidt morgenhygge, hvor der serveres rundstykker og kaffe. Fra klokken 7 og frem til klokken 22.00 går det så løs med store tilbud i mange af butikkerne.

Black Friday fylder alt i Aalborg: Så meget sker der i morgen

Friis Shoppingcenter

For de morgenfriske åbner butikkerne i Friis Shoppingcenter allerede klokken 7.00, så man kan nå at gå shop-amok inden arbejdstiden. Der uddeles desuden goodiebags til de første 100 kunder i Friis. Klokken 14.00 er der 1000 gratis Summerbird flødeboller. Om aftenen er der Black Bar med cocktails fra Helmuth samt DJ.

Salling

Mellem 7-23 kan du få klaret julegaverne med vilde rabatter i Salling inde i midtbyen. Der kommer overraskelser i løbet af dagen, og butikkerne supplerer med rigtig gode tilbud.

Aalborg Storcenter

Allerede fra klokken 8.00 fredag bliver der åbnet op i Aalborg Storcenter med både deres mange spændende butikker og ikke mindst en af Danmarks største Bilka. Det fortsætter så hele dagen frem til 22.00 så alle kan nå at kigge derud, og der ventes at blive sort af mennesker.

Shoppen

Et stenkast fra Storcenteret indleder Shoppen også deres store Black Friday klokken 8.00 med kaffe og croissanter til de morgenfriske. Klokken 15.00 deler de Black Friday muffins ud. Derudover leverer alle butikker i Shoppen selvfølgelig crazy tilbud.

Black Friday fylder alt i Aalborg: Så meget sker der i morgen
Vila i Shoppen

Teeshoppen

De unge Aalborg-gutter har fart på, og har fået succes med at fremstille t-shirts og andet tøj der har en noget nær perfekt pasform. På Black Friday har de åbent på lageret i Skalborg og selvfølgelig på webshoppen med vilde priser.

Hotel Viking

En kort køretur fra Aalborg kan man få lækre spa-oplevelser og ophold på Hotel Viking, der af Momondo blev kåret til en af Danmarks 10 bedste spa oplevelser. Blandt andet kan man spare hele 50% på deres populære spa & brunch koncept. Eller overnatning og spa for kun 548 kr. De åbner for webshoppen midnat.

SACKit

Aalborg-firmaet stormer frem på landsplan, og har timet deres spritnye showroom til at åbne Black Friday. Det fejrer de med en række ifølge dem selv “vanvittige” priser, som blandt andet rummer halv pris på udvalgte varer, der inkluderer møbler og højtalere. Desuden bliver man lidt ekstra forkælet, hvis man kigger forbi deres nye showroom

de3bedste

De er listet på Pricerunner blandt de 35 webshops i landet, som man skal holde øje med Black Friday. De3bedste.dk har base på Gugvej, men har efterhånden fået ret så meget fart på med salg til hele landet. Deres spidskompetence er at finde store og lækre brands som Royal Copenhagen, Sony, Hunter Calvin Klein og Tommy Hilfiger.

Coolshop

Jacob Risgaard har et motto, han efterlever hver dag. Vildere! Det prøver Coolshop så også at gøre med Black Friday i år. De sender over 12 timers live-tv med flere prominente værter og kører fuld skrue på tusindvis af vilde tilbud. Deres lager er i Nørresundby, hvis man selv vil afhente nogle af tingene.

Green Friday

Som en modpol til alle rabatterne, så hæver butikken BuyNature priserne. Butikken i Friis ønsker at gå imod strømmen. Indehaver Amin Barrada var så sent som i aftes en af tophistorierne på eb.dk, fordi han har taget initiativ til Green Friday og har fået flere forretningsdrivende med på Green Friday. Virksomheder, der er med under denne paraply, skal have en grøn profil og donere noget af salget til velgørenhed.

Vi opdaterer løbende denne liste. Gør din butik/webshop med udgangspunkt i Aalborg og omegn noget specielt, så skriv i kommentarsporet på Facebook under denne artikel. Det vil være en redaktionel beslutning, hvorvidt det passer ind i denne artikel.

Del artikel

Andre læser også