Bistro V med nyt menukort: Mange favoritter er tilbage på menuen

Flere af Aalborgs restauranter skifter menu afhængig af årstiderne.
Der er stor forskel på, om en ret passer til solskin og høje temperaturer og så de blæsende og mørke dage, vi iler hen imod her i efteråret.
På en af Aalborgs bedste spisesteder Bistro V har man også tilpasset menukortet efterårssæsonen.
“Vi har forsøgt at gøre det endnu mere fransk. Vi har flere klassiske franske retter på her i efterårsmenuen. Til frokost har vi eksempelvis en stor tartar og en Flambé som i Alsace.
Til aftenkortet har vi blandt andet fået Bradepanden, som er en dejlig efterårsret,” fortæller Pernille Bertelsen, restaurantchef på Bistro V.

Lækker svampe rissoto på kortet
Bradepanden består af braiseret griseskank med puffet svær, peberbacon, rødbeder, kartoffelpuré samt sky & sauce.
Hvis man ikke bliver lækkersulten af at læse om den, så er man svær at imponere.
“Vores vegetar er også blevet mere efterår. Vi har blandt andet en lækker svampe rissoto på kortet.
De første reaktioner fra gæsterne på det nye menukort er rigtig gode, og det bekræfter os i, at vi har truffet nogle gode valg i sammensætningen af både frokost- og aften menukortet,” siger Pernille Bertelsen.
Tre lækre retter på frokost menukortet
- Kongen – bøfsandwich med bøf, sovs, surt og løg
- Klassisk fransk rørt Tartar
- Vegetaren – svampe risotto med trøffel & krydderurter
Tre lækre retter på aften menukortet
- Bradepanden – se beskrivelse længere oppe i artiklen
- Fish & Chips – friteret torsk i øldej, fritter og sauce tatare
- Moules Frites – dampede blåmuslinger i egen suppe med fritter
Se hele menukortet på Bistro V her
