Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe begivenhed rammes: Dronningen aflyser visit midt i Aalborg

Af Michael Qureshi

På søndag d. 12. december var der planlagt bispevielse i Budolfi Kirke i Aalborg af den nye biskop over Aalborg Stift.

Det var planen, at det skulle være en kæmpe og ikke mindst festlig begivenhed, hvor Dronning Margrethe også ville deltage.

DR skulle efter planen sende live fra Budolfi Plads, og hele området ville summe af spænding. Men nu må bispevielsen i stedet afvikles i et langt mindre begrænset omfang.

Den nyvalgte biskop, Thomas Reinholdt Rasmussen, har oplyst, at han er nær kontakt til en smittet med covid-19, og at han som følge heraf skal testes efter de gældende retningslinjer herom.

Thomas Reinholdt Rasmussen er foreløbig testet negativ for covid-19, men resultatet af den sidste opfølgende test kan først foreligge umiddelbart inden bispevielsen.

Der er derfor en risiko for, at den planlagte bispevielse må aflyses med meget kort varsel. Det skriver Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

Dronningen har meldt afbud

Hendes Majestæt Dronning Margrethe har allerede aflyst det planlagte besøg i hjertet af Aalborg.

Ud fra en samlet betragtning søges bispevielsen derfor i stedet gennemført med en begrænset kreds af fortrinsvist lokale deltagere og under en almindelig gudstjeneste, hvori bispeløftet indgår.

Hvis de opfølgende tests viser, at Thomas Reinholdt Rasmussen er smittet med covid-19, vil bispevielsen blive udsat.

Af samme grund samt i lyset af sundhedsmyndighedernes anbefaling om at aflyse større sociale arrangementer på arbejdspladser aflyses den efterfølgende traditionelle reception og festmiddag afholdt af Kirkeministeriet. I stedet planlægges en festgudstjeneste og efterfølgende fejring i sommeren 2022.

Del artikel

Andre læser også