Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Varer i flere dage: Stort stykke i gågaden afspærres

Af Aske Bisgaard Pedersen

Vi var nærmest ved at kollidere med en lastbil, da vi gik med hovedet under paraplyen, da vi i morges skulle ind på kontoret.

Her holdt en lastbil nemlig midt i det hele i Bispensgade og spærrede gågaden komplet af.

Der er fortsat afspærret fra Neye og helt hen til Matas – og det vil der også være de kommende dage.

Kræver en lille omvej

Der er ikke meldt noget officielt ud omkring, at der skulle være spærret af, men vi har talt med byggefirmaet på adressen, Tom Jakobsen, der kunne gøre os klogere på situationen.

I forbindelse med nybyggeriet midt i gågaden ifølge dem nemlig både i dag, i morgen og onsdag være afspærret på stykket i gågaden.

Så hvis man er en af de mange, der jævnligt slentrer gennem gågaden, skal man altså have snuden op fra telefonen.

Varer i flere dage: Stort stykke i gågaden afspærres

I løbet af vores ganske korte snak med byggefolkene, spottede vi adskillige folk, der samledes som Sims-lignende figurer i komplet vildrede over, hvordan de nu skulle komme fra A til B.

Hvis du vil undgå at gå i samme fælde med at stå foran afspærringen og dreje forvirret rundt, er gode råd heldigvis ikke dyre – for der er heldigvis andre måder at komme gennem Bispensgade.

Det kræver dog en lille omvej. Enten kan man snige sig forbi café-mekkaet på C.W. Obels Plads eller spankulere en tur gennem Maren Turis Gade.

Når nybyggeriet står færdigt er det ikke et hvilket som helst navn, der pryder facaden.

Det bliver nemlig en kæmpe Norlys-butik, der indtager stueetagen i de spritnye lokaler på Bispensgade 3.

Del artikel