Bilreklame – fra kedelig til farverig

Skrevet af: Redaktionen

Bilreklamer i vækst

Dette er sponseret indhold

Går man en tur rundt i byen, syntes mange nok at man drukner i reklamebudskaber, faktisk så meget at man syntes at tænke, hvorfor bliver virksomheder dog ved med at købe reklameplads i bybilledet, vi bliver efterhånden så overeksponeret, at de fleste vel ikke engang registrerer dem længere eller hvad?

Vi har i mange år været vant til at taxaer, som fortsat er en stor del af bybilledet, havde reklamer, at busser, som er en endnu større del af byen, havde reklamer. De bliver set meget, så derfor giver det umiddelbart også mening, at der skal sidde et budskab, som mange ser. Mobile reklamemedier er et hit, så selvfølgelig giver det mening. Men det er der andre der også har fundet ud af nu, eller faktisk har kopieret igennem mange år og i disse år er der virkelig vækst på dette område, altså bilreklamer.

Mange virksomheder ser en fidus i at gøre reklame for deres firma eller deres produkter på de biler der har kørende rundt i bybilledet. Det virker nærmest logisk, med førnævnte proven case på busser og taxaer i mende. Det nye er dog mængden af bilreklamer og udformningen. Virksomheder stiller i dag større krav til især det kreative indenfor bilreklamer, fortæller Morten Krogh der er Direktør i Kellmann Reklame, som er en af de førende virksomheder indenfor Skilte og Bilreklamer herhjemme. Alle vil skille sig ud og ikke kun have sit logo eller budskab bredt ud til mange når de kører rundt, det skal, som alle andre reklamer, gerne skille sig ud, så det lige netop er deres reklame man husker, hvilket jo giver rigtig god mening. Hele branchen oplever et boost i disse år på netop de kreative løsninger og det stiller krav til den kreative indsats og her er det klart de skilte virksomheder der bedst evner at tiltrække de bedste hoveder, som vinder, fortæller Morten Krogh.

Men det er ikke kun for reklamens skyld, at virksomhederne ser fidus i at benytte sig af bilreklamer. Folien der anvendes har nemlig en beskyttende effekt på bilens lak. Det betyder med andre ord, at der hvor folien er monteret, kan lakken ikke modtage overfladiske ridser eller anden småskade og derfor holder bilen også en højere værdi ved salg eller aflevering ved endt leasing og det er der mange virksomheder der, ikke overraskende, er meget begejstrede overfor.

For få år siden blev det lovpligtigt at alle gulplade biler skulle have cvr nr reklame på bilen. Det tiltag gav anledning til, at mange virksomheder benyttede lejligheden til at gå skridtet videre og større og mere kreative reklame løsninger på bilerne. Nu er det således ikke kun cvr nr, logo og web adresse der pryder bilerne, men nu er det større dele af bilen der er dækket af navn eller relevante budskaber i kombination med mange farver og motiver, netop for at skille sig ud, positivt.

Der er således ikke tegn på, at dette boom vil aftage, tværtimod vil virksomheder landet over, også for fremtiden tænke mere over og tænke mere kreativt når det kommer til bilreklamer. Ifølge Morten Krogh fra Kellmann Skilte, så er det rådgivning, kreativ sparring og ikke mindst de rigtige materialer, som skal sikre den bedst mulige bilreklame løsning.

Så vi skal vende os til flere farvestrålende biler i bybilledet, men måske det også er bedre end eks. slidte og forældede lysskilte rundt omkring i vores bybillede.

Fællesskål i trygge rammer: Virtuel ølsmagning med Nordjyllands bedste bryggerier

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

Hvad siger du til at smage på syv øl fra nogle af Nordjyllands bedste bryggerier, mens du sidder dejligt afslappet hjemme i sofaen?

Det kan alt sammen blive virkelighed, når Nordjysk Madfestival holder virtuel ølsmagning onsdag den 26. august fra klokken 19.00- 21.00 i samarbejde med Øllets Dag Aalborg.

Prisen for 7 øl er 249 kr. og der skulle efter sigende være nok til, at tre venner kan dele. Øllene bestiller du online, og så kan du afhente dem på dit lokale bryggeri.

Sådan fungerer smagningen

De 7 bryghuse ved Virtuel Ølsmagning ”Nordjylland Rundt” er Frederikshavn Bryghus, Løkken Bryghus, Nibe Bryghus, Sæby Bryghus, Søgaards Bryghus, Thisted Bryghus og Ålbæk Håndbryggeri.

De kommer alle ”live” igennem med fortællinger om øllet og bryghuset ved smagningen som sendes live fra Aalborg onsdag den 26/8 i tidsrummet 19-21.

Smagningen afholdes via platformen Zoom, og du får tilsendt et link til at koble dig op.

Zoom baserer sig på 2-vejskommunikation. Flere informationer om dette vil blive tilsendt alle deltagerne, når datoen for arrangementet nærmer sig.

“Vi arbejder endvidere på, sammen med bryggerierne, at der kan blive mulighed for at deltage i smagningen hos bryggerierne/bryghusene.

Det vil naturligvis ske iht. gældende regler for forsamlingsforbud ifm corona pandemien. Endelig information om det følger, så snart de sidste detaljer er på plads,” skriver Nordjysk Madfestival.

Du finder mere info her.

De 7 bryggerier er:

  • Frederikshavn Bryghus 
  • Løkken Bryghus 
  • Nibe Bryghus 
  • Sæby Bryghus 
  • Søgaards Bryghus 
  • Thisted Bryghus 
  • Ålbæk Håndbryggeri

Få lækker kebab i Aalborg til 30 kr. – prøv vores Kebab-festival i denne uge

Flere af Aalborgs gode kebab-steder er med – læs mere og book lige her

Trafikken går i hårdknude: Nyt vejarbejde skaber kaos midt i Aalborg

Skrevet af: Michael Qureshi

Vi er efterhånden vant til, at holde lidt længere tid i kø rundt omkring i det centrale Aalborg grundet vejarbejde.

Men det seneste projekt på Vingårdsgade i hjertet af Aalborg har for alvor skabt trafikkaos især hen på eftermiddagen, hvor myldretrafikken begynder.

Den 3. august påbegyndte Aalborg Kommune større forandringer på den centrale Vingårdsgade, som normalt forbinder Vesterbro og Boulevarden.

Det nye projekt skal sikre, at man grundet Plusbus ikke længere vil kunne køre fra Vesterbro – Boulevarden. Der skal desuden anlægges nye fortove, ny beplantning, nyt asfaltslidlag samt et nyt stoppested til busserne.

Trafikken går totalt i stå

Det betyder, at alle biler fra Vingårdsgade ender på den smalle Jernbanegade, hvor Aalborg Teater ligger placeret. Her går det så for alvor galt i myldretiden.

For Sankelmarksgade er også spærret ud til Boulevarden grundet vejarbejde og arbejde med at lukke den del permanent.

Så eneste udvej er som nævnt Jernbanegade, og her vil bilerne så gerne dreje til højre op af Prinsensgade og derefter op på Vesterbro.

Men både Prinsensgade og Vesterbro er i forvejen totalt proppet i myldretrafikken, hvilket skaber køer hele vejen ned gennem Jernbanegade og så ud på Vingårdsgade.

Ja faktisk ender det ofte som en slange, der bider sig i halen, for biler der vil køre ned af Vingårdsgade fra Vesterbro holder også i kø og dermed spærrer op på selve Vesterbro.

MigogAalborg kan selv overvære dette scenarie dagligt, da vi har kontor i Jernbanegade.

Mange vrede kommentarer på Facebook-opslag

På Facebook under Aalborg Kommunes opslag om arbejdet i Vingårdsgade er der også en del vrede i kommentarsporet.

Herunder er blot et udpluk.

“Det kan i simpelthen ikke mene?!?!?! Hvorfor skal trafikken kanaliseres igennem jernbanegade? I skaber en masse unødvendig trafik igennem meget små og i forvejen pressede gader!! Dårlig og unødvendig forvaltning af ressourcer, der kun skaber problemer for beboerne i teaterområdet,” skriver Frederik J. M. Kruse.

“Øøøh. Så står trafikken helt stille, da den ikke kan komme væk fra Jernbanegade, ud på Danmarksgade og videre på Prinsensgade. Kan se hjem til mit hjem og har holdt 15 min i krydset Vingårdsgade og Jernbanegade… Kære Aalborg Kommune. Det skal fixes… Nu!” skriver Niels-Lundbye Christensen.

“Kaos. Hele vejen ned ad Jernbanegade, det meste af Vingårdsgade og Danmarksgade. Er det nu også den klogeste løsning I har valgt? Måske skulle i gøre Jernbanegade ensrettet ned mod Danmarksgade i det mindste,” skriver Mikkel Fuglsang.

Aalborg Kommune svarer på kritik

MigogAalborg har spurgt Aalborg Kommune omkring, hvorvidt løsningerne på at få bilerne væk fra Vingårdsgade var helt gennemtænkt.

Her svarer Niels Bresemann Jensen, anlægsansvarlig hos Aalborg Kommune på kritikken;

“Når der er anlægsarbejder i midtbyen vil der være gener i et vist omfang.

Både Jernbanegade mod syd og mod nord kan anvendes til at komme fra Vingårdsgade.

Mod syd er der forbindelse til Danmarksgade, Boulevarden, området øst for Boulevarden og Vesterbro.

Mod nord er der forbindelse til Algade, Adelgade, Øster Å Gade, Boulevarden og sidevejene langs Boulevarden,” siger Niels Bresemann Jensen.

Vejarbejde på Vesterbro slutter snart

Han forklarer, at det nuværende kaos formentlig bliver mindre fra denne uge.

“Generne vedrørende fremkommeligheden kan med stor sandsynlighed henføres til vejarbejderne i krydset Vesterbro / Borgergade og på selve Limfjordsbroen.

Disse arbejderne vil være afsluttet medio denne uge og vil forbedre fremkommeligheden på Vesterbro betydeligt. Så arbejderne er koordineret med nogle få dages forskydning,” lyder det fra Niels Bresemann Jensen.

Aalborg Kommune oplyser desuden, at der kommer et nyt signalreguleret kryds i Prinsensgade ved Danmarksgade i efteråret 2020 / foråret 2021.

Det bliver en mere direkte vej til området øst for Boulevarden.

Pimp din vaffel: Nu kan du også få donut på isen

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Foto: Katerina Komselis
Foto: Katerina Komselis

Hvis du er en af dem, der har lyst til at udråbe “I donut care!” om de mange donut-nyheder i Aalborg, skal du nok ikke læse videre …

For nu kan vi nemlig præsentere endnu en nyhed til jer, der bare ikke kan få nok af det hypede stykke dej.

Denne gang er der dog ikke tale om en ny donut shop, men derimod en udvidelse af det i forvejen fristende og syndige sortiment i SALT Café i Vestre Fjordpark.

De fleste af os elsker at supplere isen med en flødebolle, softice og/eller en klat grattet guf, men nu udvider ejer Katerina Komselis sortimentet med et udvalg af mini-donuts, som du kan pryde isen med.

“De seneste par år har jeg altid købt et lille parti mini-donuts hjem for at teste dem, men jeg har aldrig været tilfreds med kvaliteten indtil i år, hvor der virkelig er sket noget.

Så købte jeg 100 stk. hjem for at teste om gæsterne var lige så vilde med dem som mig – de var væk på én dag,” siger Katerina.

Foto: Katerina Komselis

Som billederne afslører, har du valget mellem tre forskellige varianter, og du får 1 stk. for 10 kr og 3 stk. for 25 kr.

Du kan også blot vælge at købe de små donuts som en lille snack til kaffen.

Spis isen … og bægeret

På SALT Café har du, som så mange andre steder, valget mellem at få din is i en vaffel eller i et bæger.

I år er der faktisk sket noget ganske revolutionerende med bægeret. Det er nemlig 100 % bionedbrydeligt OG spiseligt.

Det bionedbrydelige (og spiselige) bæger. Foto: Katerina Komselis.

“Det er ikke nogen kulinarisk oplevelse at spise bægeret, men det er altså en mulighed, hvis man ikke kan finde en skraldespand. Det smager lidt som oblaterne i kirken,” siger Katerina med et grin.

SALT Café har åbent ALLE dage fra morgen til aften indtil september, hvor man holder åbent afhængigt af vejret.

Få lækker kebab i Aalborg til 30 kr. – prøv vores Kebab-festival i denne uge

Flere af Aalborgs gode kebab-steder er med – læs mere og book lige her