Billige cykler til folket: Nordjyllands Politi holder stor hittegodsauktion

Uanset om du mangler en billig cykel til at drage ud i det danske forårslandskab eller du bare vil gøre et godt kup, er der god grund til at sætte kryds i kalenderen.
På Twitter meddeler Nordjylland Politi nemlig, at det igen er tid til hittegodsauktion, som finder sted lørdag den 24. april kl. 10.00 i Nordjysk Auktionshus på Skjernvej 3 i Aalborg Øst.
Til denne auktion er det også muligt at byde hjemmefra over nettet.
Sådan fungerer en hittegodsauktion
Hittegods er genstande, som er tabt eller efterladt af en person og derefter fundet af en anden person. Eller tyvekoster fra indbrud, som politiet ikke har kunne finde ejeren til.
Før eller siden skal hittegodset sendes videre til en ny ejermand, og det sker altså til auktion i slutningen af august.
Hittegodsauktionen har blandt andet billige cykler, møbler og malerier på bud. Oftest kan man blandt andet erhverve sig gode og pæne cykler for under 100 kr.
Hvis du er cykel-trængende, så har du chancen for at gøre en god handel til vores hittegodsauktion lørdag den 24. april kl. 10.00 i Aalborg Øst. Du kan også byde hjemmefra over nettet. Se mere på https://t.co/6M98qUerrV#politidk pic.twitter.com/1BrQrW0JbJ
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) April 10, 2021
Hvad: Hittegodsauktion for Nordjyllands Politi
Hvor: Skjernvej 3, Aalborg Øst
Hvornår: Lørdag d. 24. april kl. 11.00
Du kan finde mere info om auktionen her.