Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billetter revet væk: Anders Matthesen laver endnu et ekstrashow i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

And-melderne har ikke været i tvivl: På trods af 25 år på Danmarks stand-up-trone er Anders Anden Matthesen stadig blandt landets sjoveste.

Det slog han fast med syvtommersøm da han med sit nyeste show Anden bringer ud, høstede udsolgte shows og vilde anmeldelser landet over.

Showene i Aalborg blev udsolgt på mindre end et døgn, og der gik ikke lang tid, før at AKKC kunne melde et ekstrashow på plakaten … der selvfølgelig også blev revet væk.

Nu er Anden dog endnu engang tilbage i Aalborg med et ekstra-ekstrashow; denne gang i Musikkens Hus til november.

Det tidlige show er allerede udsolgt, men der er stadig billetter tilbage til kl. 21.30.

En komisk ekspedition

Opskriften på showet i Aalborg er den samme som i resten af landet: klassisk stand-up som omdrejningspunkt: Én mand, én mikrofon og dagens t-shirt.

Det eneste Anders medbringer er 100% nærvær – og jokes, der sprøjter ud over scenekanten i et utroligt tempo, som publikum elsker Matthesen mest.

Modsat de tidligere onemanshows vil Anden Bringer ud ændre sig fra aften til aften i indhold og stil og have karakter af at ‘møde folk, hvor de er’.

Du kan læse vores and-meldelse af Andens sidste show i Aalborg her.

Hvad: ANDEN BRINGER UD
Hvor: Musikkens Hus
Hvornår: 26. november, kl. 21.30-23

Køb billetter her.

Del artikel

Andre læser også