Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billetter blev revet væk: Skråen er nu klar med ekstra Brian Mørk show

Af Emil Kjær Jørgensen
Onsdag kunne Skråen fortælle den gode nyhed om, at de snart er klar til at tage imod gæster igen.
Det bliver naturligvis i en mindre skala, end vi normalt er vant til på Skråen.
I første omgang var det meningen, at  Skråen ville genstarte sæsonen den 11. juni med comedy show med Brian Mørk, Nicolaj Lange og Jimmy Lauridsen på scenen.

Men der har været kæmpe interesse for showet, og de 200 billetter er blevet revet væk. Derfor åbner man nu for et ekstra show, som finder sted dagen før, d. 10. juni.

Derfor genåbner Skråen altså én dag før planlagt, og billetter er sat til sag.

Priser fra 125 kr.

Live-udgaven af Brian Mørk Show bliver meget, som man kender det fra tv og podcast, kombineret med det rene impro-vanvid, hvor hverken komikere eller publikum ved, hvad der kommer til at ske.

Dog kan vi røbe, at komikerne, som altid, må en tur i den varme stol, og blandt andet vil kunne opleves i forskellige improviserede karakterer.

Prisen er trykket i bund med 125,- pr billet plus billetgebyr på 20 kr., og der er kun 200 billetter i salg.

Alle retningslinjer følges, og der bliver længere mellem publikum, men der kommer der ikke til at være langt mellem grinene.

“Jeg glæder mig helt vildt til denne dag. Jeg savner virkelig at optræde, så det bliver helt fantastisk at komme tilbage på Skråen. Det bliver skønt at høre folk grine igen, og jeg tror, det bliver en ret vild aften,” siger Nicolaj Lange til MigogAalborg.

Med på scenen er også Randers komikeren Jimmy Lauridsen (finalist 2018 i DM i stand up), og hele showet bliver optaget som Brian mørk Show live podcast.

Du kan booke billet lige her

Del artikel

Andre læser også