Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billetsalg gik amok: Fire shows med Hausgaard udsolgt på vild rekordtid

Af Michael Qureshi
Niels Hausgaard og Signe Svendsen kommer til at spille for udsolgte huse i Aalborg
Niels Hausgaard og Signe Svendsen kommer til at spille for udsolgte huse i Aalborg

Klokken 10 her torsdag formiddag blev billetterne til fire shows med Niels Hausgaard sat til salg.

Og på under ti minutter var der komplet udsolgt. To shows på Skråen og to shows i Aalborg Kongres & Kultur Center blev billetterne revet væk til. Helt nøjagtigt seks minutter tog det, og så kunne man tænde de røde lamper.

Det var ny rekord i forhold til sidste år, hvor Niels Hausgaard var udsolgt på otte minutter i Aalborg.

Noget tyder på, at den populære multikunstner virkelig har et solidt publikum i Aalborg.

Niels Hausgaard kommer til byen med sit nye show GUD ER STOR og forfængelig og nærtagende, men stor!). Det gør han 22. og 23. februar på Skråen og 18. og 19. marts i Europahallen, AKKC.

Efter udmeldingen om udsolgte huse i Aalborg, er både Skråen og AKKC blevet kontaktet af flere kunder, som uheldigvis ikke nåede at sikre sig billetter til det nye Hausgaard-show.

“For at imødekomme at endnu flere kunder kunne sikre sig billetter til næste års show med Niels Hausgaard, har vi for første gang i år sat en begrænsning på 10 billetter pr. kunde. Det har der ikke været tidligere.

På trods af det, er der desværre stadig kunder, som ikke nåede at købe billetter, inden der blev udsolgt. Niels Hausgaard er meget populær,” forklarer Ernst Trillingsgaard, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Fik du læst?

Kæmpe hit i Aarhus: Nu rykker de Street Food Market til Aalborg

Street Food Aalborg
Aalborg får et nyt Street Food Market. Her ses Torvehallerne i København

 

 

Niels Hausgaard tager sangerinde Signe Svendsen med på den nye forårsturné.

Del artikel

Andre læser også