Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

På trods af bidende kulde: Al færdsel på isen er stadig forbudt og kan straffes med bøde

Af Emil Kjær Jørgensen
Der er så koldt i Danmark, at mange vælger at beholde det lune mundbind på, når de træder ud af supermarkederne og ud i det ekstreme vintervejr, som vi oplever lige nu.
Men selvom vi har haft frostgrader i mange dage, og søer og vandløb rundt omkring i det danske land efterhånden begynder at fryse til, er det stadig ikke sikkert at gå ud på isen – og en tur på isen, kan endda straffes med bøde fra politiet.
Nordjyllands Politi har udstedt en bekendtgørelse, der trådte i kraft den 3. februar og løber til og med 31. marts 2021.
Her skriver de:
“Det meddeles herved, at al færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb eller andre vandsteder er forbudt.”
Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde, jf. ordensbekendtgørelsens § 18.

Forbuddet gælder for områder beliggende i Aalborg, Rebild, Mariagerfjord, Vesthimmerlands, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring kommune.

Politiet har flere gange skærpet tonen rundt omkring i Danmark, hvor der er uddelt adskillige bøder allerede.

Lørdag blev otte personer således sigtet for at færdes på isen i København.

Det er altså først, når den enkelte kommune skilter med, at isen er sikker, at man må færdes på søer og vandløb.

Læs også: Årets første Sushi Festival – få lækre sushi menuer i Aalborg til 115 kr.

Her kan der være undtagelser

Undtaget fra forbuddet er steder, hvor det ved opslag er bekendtgjort, at: ”Færdsel på isen tilladt, Nordjyllands Politi”.

Aalborg Kommune foretager løbende målinger af isen på udvalgte steder, og isen er stadig ikke nok til, at det famøse skilt kan blive sat op.

For at politiet tør at kalde isen for sikker, kræver det da også en tykkelse på hele 13 centimeter, og der mangler vi altså stadig nogle døgn med frost, før vi rammer det magiske tal.

Tager man et kig på DMI’s vejrprognoser kan vi resten af ugen “se frem til” endnu flere dage med frostgrader, hvor torsdag og fredag nat kan ramme hele -9 og -10 grader.

Der er altså håb endnu for alle jer, der håber at kunne lege skøjteprinsesse på byens søer.

MigogAalborg følger naturligvis udviklingen løbende, og vi vil melde ud, så snart søer eller vandløb er sikre at færdes på.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.