Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kommer bag på mange: Kan du få udskiftet vinduet gratis?

Af Aske Bisgaard Pedersen
Arkivfoto
Arkivfoto

Mange har oplevet at have en punkteret rude eller et ødelagt vinduet.

Det kan være fristende hele tiden at udskyde en reparation eller udskiftning i frygt for en regning på mange tusinde gode danske kroner.

Men det er der ikke nødvendigvis grund til at være nervøs for, da det i overraskende mange tilfælde kan være, at du kan få fikset vinduet ganske gratis.

Hele Nordjyllands glarmester

BHS Glas er med 35 år på bagen et af Aalborgs ældste glarmester-firmaer med ekspertise i glasarbejde i alle afskygninger.

I 2011 købte Lennart Sørensen firmaet fra sin far, men har været i gang indenfor faget, siden han var 19. Efter generationsskiftet i biksen har der været fart på, og nu er den (ikke helt så) nye ejer klar til at ekspandere.

“Vi har travlt og mange opgaver i Aalborg og nærmeste omegn, hvor vi sjældent kører længere end Vodskov.

Vi vil gerne længere ud og udvikle os fra at være en lokal forretning og komme ud og lave glasarbejde de steder i Nordjylland, der ligger lidt længere væk,” forklarer Lennart, der dog understreger, at de altid vil bibeholde det lokale islæt.

Kunderne tæller alt lige fra private boliger til skoler, børnehaver og andre institutioner.

Det er ikke kun på rækkevidden for opgaver, BHS Glas er klar på at udvide. Det gælder også på personalefronten:

“Da vi har travlt, mangler vi en ny mand til værkstedet.

Vi er på udkig efter en multimand, der kan tage sig lidt af det hele,” fortæller Lennart, der opfordrer handymænd (og -damer!) til at skrive til dem på mail til info@bhs-glas.dk, hvis man vil høre mere.

Kan du få fikset ruden gratis?

Er du spejlblank som et nypudset vindue, når det kommer til at vurdere, hvad det vil koste at få fikset din ødelagte rude?

Så er det godt, at du med prisberegneren på BHS Glas’ hjemmeside på næsten ingen tid kan få et prisoverslag på at få skaden repareret.

Alt, du skal gøre, er at indtaste højde og bredde på ruden, der er beskadiget, og vupti: så modtager du en cirkapris. Prøv prisberegneren her.

Men – til de flestes store overraskelse og endnu større glæde – kan skaden i mange tilfælde repareres, uden at skulle tømme pengepungen.

“Hos private oplever vi ofte, de har ruder, der er punkteret eller gået i stykker, som har stået på et halvt eller helt år eller mere.

Når vi så snakker med dem, finder vi ud af, at de har en forsikring, der faktisk dækker glasskader, og de kan få lavet det gratis uden selvrisiko. Det oplever vi mange, der har, uden de ved det,” fortæller Lennart og uddyber:

“Derfor kan vi altså tit spare kunderne for mange penge – eller i hvert fald få værdi for det, de betaler til en forsikring.”

Slip for forsikringsarbejdet

Det kan indimellem virke lidt bøvlet med forsikringen og de mange formaliteter, men det behøver du ikke nødvendigvis at bruge tid på.

For servicen hos BHS Glas rækker længere end normalt:

“I år er vi blevet 100 % digitale, og vi dokumenterer alt, vi laver. Det er med til, at vi kan klare hele processen med forsikringsselskabet også og i de fleste tilfælde hjælpe kunden med det hele.

Vi er forhåndsgodkendt hos de fleste forsikringsselskaber, da vi har prisaftale med dem, så vi kan ikke gøre det nemmere for kunden,” forklarer Lennart.

Hvis forsikringen ikke dækker, kan der dog alligevel være penge at spare. For selvom glasset på et vindue er gået i stykker, er det ikke sikkert, det skal skiftes.

“Vi kan ofte nøjes med at skifte ruden, der er i stykker. Vi er eksperter i at skille vinduerne og sætte nye glas i der også kan spare kunderne for en hel masse penge,” fortæller ejeren.

Læs mere om BHS Glas på deres hjemmeside her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien