Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Overraskende tal: Studerende i Aalborg betaler mest i SKAT

Af Michael Qureshi

De studerende er også skatteborgere og i Aalborg betaler de mest i skat ift studerende i andre danske universitetsbyer.

Sydbank har set på de studerendes økonomi og deres forskellige forudsætninger i hele landet. Et godt budget kan styre uden om de største overraskelser.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at det er dyrt at studere. Både for den enkelte og for samfundet.

”Men faktisk giver de studerende en del tilbage.

Ikke kun ved at blive klogere og dygtiggøre sig, mens de studerer, men også hvert år ved at ’betale tilbage’ over skattebilletten,” siger forbrugerøkonomi i Sydbank, Ann Lehmann Erichsen.

Det konkluderer hun i en pressemeddelelse.

Studerende er gode skatteborgere

Studerende stemples ofte som forkælede, men sandheden er, at danske studerende er dem, der har mindst lyst til at optage SU-lån, sammenlignet med de studerende i Norge og Sverige.

”Danske studerende vil altså gerne selv tjene penge, så de kan supplere deres SU.

Så det er kun omkring hver tredje studerende, der tager et SU-lån. Det er faktisk ny viden for mange,” siger Ann Lehmann Erichsen og fortsætter:

”Og hvis den studerende arbejder så meget, at fribeløbet udnyttes fuldt ud, viser vores regnestykke, at den studerende ’returnerer’ hver eneste SU-krone – og lidt mere til – i form af skattebetaling samme år.”

Overraskende tal: Studerende i Aalborg betaler mest i SKAT
Foto: Simone Kjølby Christensen

4.000 mere i SKAT i Aalborg

På indtægtssiden viser Sydbanks beregning af en studerendes maksimalindkomst, at økonomien godt kan hænge sammen uden SU-lån, som mange unge gerne vil undgå.

Hvis en studerende udnytter sit fribeløb til grænsen, vil indkomsten – fra SU’en og jobindtægten – lande på 300.012 kr. om året før skat.

Skatten beløber sig til 97.449 kr. om året, hvis den studerende bor i Københavns Kommune, mens skatten lyder på 101.401 kr., hvis bopælen ligger i Aalborg. Det er næsten 4.000 kr. mere i skat, den studerende i Aalborg dermed betaler om året.

Efter skat har den studerende i hovedstaden med maksimal indkomst 16.880 kr. om måneden. Modtager den studerende derudover boligstøtte på 600 kr., kan der være hele 17.480 kr. om måneden på indkomstsiden. Den studerende i Aalborg kan i tilsvarende situation have 17.151 kr. om måneden.

Til gengæld kan den studerende i Aalborg glæde sig over, at huslejen i og omkring Aalborg som regel ligger på et mere fordøjeligt niveau end i København.

Forældre giver en hånd med

Wilke-målingen udført for Sydbank viser endvidere, at 79 pct. af de unge har en opsparing at trække på, når de flytter hjemmefra.

”Vi kan godt mærke, når der sker ændringer i folks økonomi, som fx når de unge skal til at studere.

Mange forældre har allerede tænkt et godt stykke ud i fremtiden, inden rusturen starter om lidt og har dermed lagt til side, hvis de har mulighed for det,” siger områdedirektør i Sydbank Aalborg, Claus Starbæk.

Han understreger, at de færreste af kunderne ligefrem går ud og optager et lån, når deres søn eller datter starter studie.

Omkring 60 pct. af de unge under 25-år nyder godt af et økonomisk rygstød fra deres forældre.

Enten som direkte månedspenge eller fx hjælp med at fylde køleskabet, med betaling af teleabonnement, studiebøger og med rejser og oplevelser.

Forældrene bruger cirka 5 procent af deres budget på at støtte deres børn under uddannelse, ifølge Wilke-målingen.

”Det stemmer meget godt overens med vores erfaring – også selvom de unge skal studere i andre byer som fx Aarhus, Odense eller København. Spørgsmålet er så, om de studerende får den rigtige opfattelse af hvad det i grunden kræver at holde en husholdning i gang,” spørger Claus Starbæk.

Overraskende tal: Studerende i Aalborg betaler mest i SKAT
Claus Starbæk er områdedirektør i Sydbank i Aalborg

Minimalbudget med maksimale fordele

Et farvel til barndomshjemmet er for de fleste også et goddag til at skulle styre en husholdning og til at få indtægter og udgifter til at gå op – for første gang.

Gode råd er dyre, og et budget udløser som regel rul med øjnene og højlydte suk – især når man er ung og studerende, hvor økonomien kan være stram.

Selvom otte ud af ti unge, ifølge Wilke-analysen, har dannet sig et økonomisk overblik, inden de flytter hjemmefra, så kommer størrelsen af de enkelte udgiftsposter i dagligdagen bag på mange: Depositum, forsikring, nødvendighedstjenester som el, gas og vand koster mere, end de studerende havde forventet.

Men et budget er som regel smart og kan være billetten til bedre økonomi og dermed flere penge mellem hænderne, ifølge Sydbanks forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen.

”Det kan være en svær øvelse pludselig at få pengene til at slå til – oven i en lang række udgifter, man måske ikke lige har tænkt over,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun foreslår derfor et minimalbudget, hvor man kan leve for så lidt som muligt som studerende. Inden huslejen lægges til, skal der månedligt findes knap 7.900 kr. til de faste udgifter.

Er man heldig at få en billig studiebolig til 3.000 kr. pr. måned, skal der samlet set være små 11.000 kr. udbetalt til at dække alle udgifter. Ender man med en dyr lejlighed til 6.500 kr., skal der rulle næsten 14.500 kr. ind på kontoen hver måned. 

”Det kan forhåbentlig inspirere til et mere realistisk syn på, hvad hverdagen koster særligt med de mange udgiftsposter, som nok ikke er de første, man tænker på under den kommende rustur,” slutter Ann Lehmann Erichsen.

Del artikel

Andre læser også