Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bestil fra Aalborg: Madspilds-kometer udvider konceptet med webshop

Af Redaktionen
Foto: Too Good to Go Facebook
Foto: Too Good to Go Facebook

I Too Good To Gos lokaler på Frederiksberg i København er der alt fra juice, snacks og øl til chokolade og vitaminpiller – med løbende tilføjelser til sortimentet.

Varerne kommer fra grossister og storproducenter, som ikke selv har fysiske butikker, hvorfra overskudsvarerne kan sælges.

Varerne i butikken er i overskud grundet bl.a. strenge krav til holdbarhedsdatoen, skæve etiketter eller sæsonudsving.

Nu udvides butikken med en webshop, så danskere over hele landet inklusiv her i Aalborg kan være med til at redde overskudsvarer fra producenterne.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Så kan du altså fra sofaen i Aalborg bestille højkvalitets produkter til ekstremt lave priser.

Landechef for Too Good To Go Mikkel Fog fortæller om webshoppen:

“Siden åbningen i sommer har vi tydeligt mærket, at efterspørgslen for at åbne flere butikker rundt omkring i landet er stigende.

Vi kan få endnu flere danskere med i kampen mod madspild, når vi nu inviterer alle til at redde overskudsmad via vores nye webshop.”

Grøn udbringning

Pakkeemballagen er produceret af genbrugsmateriale og leveringen vil være så bæredygtig som muligt. For med levering til hele landet vil der selvsagt være behov for transport.

Mikkel Fog forklarer;

“Vi har sat en leveringsaftale i stand, hvor et firma afhenter vores pakker på deres normale rute og sender dem videre gennem de velkendte leveringspartnere i Danmark.

På den måde sørger vi for, at der ikke bliver et unødigt ressourcebrug ved transporten.

Derudover anbefaler vi selvfølgelig, at man får leveret sine varer til en pakkeshop, så en transportvogn ikke skal køre ud på privatadresser, og at tilvælge Postnords CO2-neutrale forsendelse.”

Bestil fra Aalborg: Madspilds-kometer udvider konceptet med webshop
Eksempel på webshoppens produkter

Priser vil stadig være lave

Priser og udvalg vil være det samme som i den fysiske butik på Frederiksberg med undtagelse af køle- og frysevarer, som er for ressourcetunge at levere.

Too Good to Go er blevet en kæmpe landsdækkende succes, hvor de er med til at reducere madspild landet over. De fik deres helt store gennembrud, da de medvirkede i DR-programmet Løvens Hule.

Her sagde de faktisk nej til investorernes tilbud, men efterfølgende hjalp Birgit Aaby med at hente en tocifret millioninvestering som Aaby selv var en del af.

I sommer åbnede man sin første fysiske butik på Nyelandsvej 21C, Frederiksberg. Den har været så stor en succes, at man nu udvider med webshop og levering.

Det kan altså også bestilles til Aalborg – tjek deres webshop her

Del artikel

Andre læser også