Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Horror, skattejagt og kampvogne: Besøg Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum i efterårsferien

Af Emil Kjær Jørgensen

Mange benytter efterårsferien til at trække indendøre i læ for det lunefulde danske efterårsvejr – og ikke mindst også for at fordybe sig i nogle af de mange spændende museer, som vi har i Danmark.

Skal man have tanket lidt op på den kulturelle konto her i Aalborg, så er et godt bud på en efterårsferie-aktivitet for både store og små et (gen)besøg på Aalborg Forsvars – og Garnisonsmuseum.

“31. oktober er sidste chance i år for at besøge os, så hvis man skal nå at opleve vores mange spændende udstillinger er det nu, at man skal tage mor, far, bedstemor eller bedstefar med på museum.

Man kan komme helt tæt på de mange udstillede genstande fra Hæren, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet, Civilforsvaret, Beredskabet og Politiet,” forklarer Flemming Larsen, direktør for Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum.

Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum er helt unikt i Danmark, da det er det eneste af sin slags, hvor der vises udstillinger fra alle grene af det danske totalforsvar.

Det hele bliver præsenteret på flotteste vis på i alt 10.000 kvadratmeter på Skydebanevej – kun en kort gåtur fra området omkring Vestre Fjordpark.

Udover de faste udstillinger, byder efterårsferien på et rent slaraffenland af oplevelser – for alle aldre:

Horror, skattejagt og kampvogne: Besøg Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum i efterårsferien

Aalborgs vildeste rædselshus?

Allerede i den kommende weekend, er der god grund til at lægge vejen forbi museet (for modige sjæle).

Her omdannes de historiske rammer nemlig til et uhyggeligt rædselshus.

De store hangarbygninger er forvandlet til det vildeste gyser Horror House nogensinde i Aalborg, og i sidste uge skræmte man livet af over 500 gæster, der fik en vild oplevelse i de autentiske oplevelser.

Der er stadig få ledige pladser til fredag den 13. oktober og lørdag den 14. oktober. Find mere info om billetter her.

I efterårsferien er der også plads til de lidt mere rolige oplevelser.

Horror, skattejagt og kampvogne: Besøg Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum i efterårsferien

Kom på skattejagt i de flotte rammer

Børnene kan bl.a. komme på en sjov skattejagt hele ugen, hvor de virkelig kan gå på opdagelse i museet og lære en masse undervejs.

Museet får også besøg af Trænregimentet, der udstiller nogle af de nutidige, moderne logistikkøretøjer, som i dag indgår i hærens logistik – eksempelvis militære ambulancer og bjærgningskøretøjer.

Du kan også se en Leopard 1-kampvogn helt tæt på, som er den model Danmark for nyligt sendte til Ukraine.

Ud over at du både må se og røre kampvognen, kan du på museet også se en film via app’en Useeum, der fortæller hvad lige netop vores Leopard har oplevet.

Horror, skattejagt og kampvogne: Besøg Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum i efterårsferien
Du kan gå på opdagelse på museet med Useeum

Bliv klogere på historien i de mange udstillinger

Det helt særlige ved museet er, at du træder direkte ind i historien, når du besøger det, for tingene bliver udstillet i og omkring den kæmpehangar som tyskerne byggede i 1940 under besættelsen.

Du kan blive klogere på alt lige fra Besættelsestiden i Danmark 1940 – 1945 til Den kolde krig 1945 – 1991 samt om Aalborg som den vigtigste garnisonsby i Danmark gennem mange år.

Horror, skattejagt og kampvogne: Besøg Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum i efterårsferien

Museet rummer et sandt slaraffenland for både store og små; lige fra store jetfly, våben, motorcykler, kanoner, uniformer og særudstillinger, kan man udforske i de helt unikke rammer.

Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum er et åbent museum, så her må man komme tæt på. Børnene må eksempelvis gerne kravle på mange af de udstillede kampvogne, og de må “prøve” geværerne og sidde på en enkelt af de gamle motorcykler.

OBS: Det anbefales at have varmt tøj på, hvis du har planer om et besøg.

Hvad: Efterårs-aktiviteter på Aalborg Forsvars – og Garnisonsmuseum
Hvor:  Skydebanevej 22, 9000 Aalborg
Hvornår: Alle dage kl. 10.00 og 16.00.

Entréen er 80 kr. for voksne og 40 kr. for børn. (Veteraner og pensionister får 20 % rabat)

Du kan finde mere info lige her.

Del artikel

Andre læser også