Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun 40 minutter fra Aalborg: Nordsøen Ocenarium er et besøg værd i al slags vejr

Af Michael Qureshi

Hvis man siger Hirtshals, så er der nok rigtig mange fra Aalborg, som tænker, at det er lidt uoverskueligt langt væk for en børnefamilie.

Men det snyder lidt, når man kigger på kortet og ser afstanden.

For med motorvejen så tager turen faktisk kun 40 minutter, og man undgår mange lyskryds, rundkørsler og andet som der ellers kan være på vej til Løkken eller Skagen.

Lige ved motorvejsafkørslen ligger Nordsøen Oceanarium, som kan bryste sig af at være Nordeuropas største akvarium.

Med to helt nye klumpfisk som nyt trækplaster siger det sig selv, at det er en oplagt destination, nu hvor skolernes sommerferie er begyndt.

Kun 40 minutter fra Aalborg: Nordsøen Ocenarium er et besøg værd i al slags vejr

Perfekt både i sol og regn

Det danske sommervejr er lige så uberegneligt som en 2-årigs morgenhumør, så mange tænker sikkert, at Nordsøen Oceanarium er perfekt til en regnvejrsdag.

De fleste forbinder nemlig akvarium med en indendørs aktivitet, men Nordsøen Oceanarium er rent faktisk perfekt også i bagende sol.

“Vi har faktisk også et kæmpe udendørs område på 6.000 kvadratmeter, hvor der er masser af plads at boltre sig på. Krabbekysten, Ship o´Høj, Hvalforskerhytten og ”Ved Fyret” er bare nogle af de mange aktiviteter udendørs.”

Vi har ofte mange besøgende, når det er dårligt vejr om sommeren, så for os handler det om at få fortalt, at vi sådan set er et besøg værd i al slags vejr,” fortæller Sylvia Berglund, marketingschef hos Nordsøen Oceanarium.

Nordeuropas største akvarium byder på et spændende eventyr under havets overflade.

De 10.000 m2 indendørs, 6000 m2 udendørs, 75 store og små akvarier og mere end 7.000 fisk og andre havdyr, giver en hel dags oplevelser i det våde element.

Dyk helt ned på havets bund, kravl rundt om skibsvraget, fang krabber med de bare hænder og mærk naturens kræfter. Man kan også komme helt tæt på skelettet af den 17,4 meter lange finhval, som endte på stranden i Blokhus.

Lad dig imponere af det gigantiske Oceanarium med hele 4,5 mio liter havvand og tusinder af fisk i stimer, hajer, rokker, tunfisk og selvfølgelige klumpfisk.

Kun 40 minutter fra Aalborg: Nordsøen Ocenarium er et besøg værd i al slags vejr

Kun 40 minutter fra Aalborg: Nordsøen Ocenarium er et besøg værd i al slags vejr

To nye klumpfisk er trækplaster

Netop denne sommer er der flere gode grunde til at tage turen til Hirtshals.

De har netop fået leveret to nye klumpfisk, som allerede er blevet et trækplaster.

Det har gennem årene været muligt for Nordsøen Oceanarium at have eksemplarer af klumpfisken i langt størstedelen af tiden, men man har også tidligere oplevet perioder uden klumpfisk pga. manglende muligheder for at anskaffe sig nye eksemplarer.

Klumpfisken fra 2014, som i januar 2020, blev aflivet på grund af sygdom, endte med at blive den største af sin slags i akvariet nogensinde, og den næststørste klumpfisk i et akvarie på verdensplan.

Den blev vejet til hele 646,2 kg.

Nu kan man se to nye klumpfisk svømme rundt i det gigantiske akvarium, og de vokser sig kun større.

Kun 40 minutter fra Aalborg: Nordsøen Ocenarium er et besøg værd i al slags vejr

Spækket med aktiviteter hele sommeren

Hos Nordsøen Oceanarium er man også klar til højsæsonen, hvor man glæder sig til at tage imod sommerens gæster i alle aldre.

“Hele sommeren har vi programmet spækket med aktiviteter – både ude og inde. Du kan blandt andet opleve fodring af sælerne to gange dagligt – nemlig kl. 12.00 og 16.00.

Det er altid en sjov oplevelse at se det,” forklarer Sylvia Berglund.

Man kan naturligvis også dagligt opleve det imponerende Ocenariums 4,5 mio. liter havvand fyldt med Nordsøens liv.

Her håndfodrer dykkeren klumpfisk og hajer 2 gange dagligt, nemlig kl. 11 og 15.

Der er også et Ocean View, med et kig på det store akvarie fra overfladen, hvor man selv kan være med til at fodre fiskene.

”De fleste programsatte aktiviteter gentages 2 gange om dagen, formiddag og eftermiddag, derfor anbefales at man lægger sit besøg enten fra morgenstunden, eller efter kl. 14, og gerne en dag med solskin i stedet for når det regner.

Hermed er man sikker på at få det hele med, og man undgår at stå i kø.” afslutter Sylvia.

Du kan læse mere info her

Del artikel

Andre læser også