Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bekræftet: Carl’s Jr. rykker ind til Aalborgs midtby

Af Michael Qureshi

Rygterne har svirret i et stykke tid.

Nu kan de endelig bekræftes. Den store amerikanske burgerrestaurant-kæde Carl’s Jr.  åbner på Boulevarden 8 i hjertet af Aalborg. Det er Salling Group, som står for franchise-delen her i Danmark.

Carl’s Jr. er blandt verdens 50 største fastfoodkæder, og blev stiftet i 1940 af Carl Karcher.

Det er EDC Erhverv Aalborg, som har stået udlejningen af adressen, hvor Jutlander Bank tidligere har ligget på samme side og ikke mange meter fra bl.a. Café Peace.

“Vi kan glædeligt bekræfte, at burgerrestauranten Carls Jr. flytter ind på Boulevarden 8,” fortæller Martin Brasholt Mikkelsen, partner hos EDC erhverv, til MigogAalborg.

Bekræftet: Carl's Jr. rykker ind til Aalborgs midtby

Gigantisk burgerkrig i midtbyen

Det åbner yderligere op for en gigantisk burgerkrig i midtbyen. Her ligger i forvejen burgerkæder som The Burger Shack, Grillen Burgerbar, WeDoBurgers samt naturligvis giganterne McDonalds og Burger King.

Nu bliver der endnu vildere kamp om de burgerglade aalborgensere inde i byen. Carls Jr er et populært spisested i Aalborg Storcenter i City Syd, hvor de trækker mange kunder, der blandt andet har været inde og handle i Bilka.

På Boulevarden kommer den til at ligge mere isoleret og i direkte krig med de øvrige burgerkæder. Planen er, at den åbner i efteråret.

Carl’s Jr. har mere end 3900 restauranter på verdensplan, heraf 12 i Danmark: Næstved, Hundige, Rødovre, Odense, Sønderborg, Kolding, Vejle, Aalborg, Aarhus, Tilst, Viborg, Holstebro. Hertil kommer de fem nye inden længe.

Bekræftet: Carl's Jr. rykker ind til Aalborgs midtby
Foto: Gastromand.dk

Burgere – chicken tenders og lækre milkshakes

Carl’s Jr. kendt for sine autentiske amerikanske burgere fremstillet af 100% oksekød, hvor bøffen grilles over åben ild for at bevare saft og smag. En anden stor favorit – de sprøde Chicken Tenders – tilberedes af ferske stykker kvalitets kyllingebryst, der paneres og tilberedes i restauranten.

Derudover er Carl’s Jr. berømte for de lækre milkshakes, rørt af kugler på en base af vaniljeis.

Serviceniveauet i Carl’s Jr. er højt og konceptet differentierer sig fra konkurrenterne på mange væsentlige områder. Blandt andet tilberedes maden først i det øjeblik, gæsten bestiller og serveres efterfølgende ved bordet. Derudover er der gratis ”refill” på sodavand.

Del artikel

Andre læser også