Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

HEYA SVERIGE!: Kaffebar er klar med årets fastelavnsbolle

Af Emil Kjær Jørgensen

Ny dag, ny fastelavnsbolle.

Byen bugner af den geniale spise, og nu melder endnu en spiller sig på banen.

Behag Din Smag laver byens bedste kop kaffe, men kvaliteterne stopper bestemt ikke ved den varme drik.

Den hyggelige kaffebar på Gabels Torv laver nemlig også formidabelt bagværk helt fra bunden – og altid på økologiske ingredienser.

Dette års fastelavnsbolle har meldt sin ankomst i deres kagemontre, og hvilken én af slagsen!

2022-udgaven er nemlig ingen ringere end noget af det fineste, der er kommet ud af Sverige; i form af en Semla (Semlor i flertal).

Det er en svensk fastelavnsbolle, hvor toppen på en blød kardemommebolle er skåret af for at fylde det indre med masser af syndigt fyld.

Har du mistet overblikket over byens fastelavnsboller, så skal du blot klikke her, hvor vi har samlet ALT du skal vide om årets vidundere. 

HEYA SVERIGE!: Kaffebar er klar med årets fastelavnsbolle

Det kan du glæde dig til

Semlor-bollen på Behag Din Smag er – som traditionerne foreskriver –  bagt med kardemomme.

Deres variant desuden fyldt med hvid chokolade-ganache, hindbærpuré, marcipancreme og sprøde mandler.

Ja, det lyder jo ret voldsomt. Og det er det også – på den gode måde.

Smagene er nemlig helt perfekt afstemt, så du får en masse sødme fra den hvide chokolade-ganache, fedme fra marcipancremen og så en tilpas omgang syre og frugtighed fra hindbærpuréen.

Jättebra!

Semla-bollen kan blive din for 35 kr.

Du finder Behag Din Smag på Gabels Torv.

HEYA SVERIGE!: Kaffebar er klar med årets fastelavnsbolle

Del artikel

Andre læser også