Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Begyndte i fars garage: Nu har 20-årige Julius kunder i mere end 30 lande

Af Nicolai Yevmenchyk
Foto: Daniel Brandt
Foto: Daniel Brandt

Denne annonce er betalt af Business Aalborg.

Han har kun lige færdiggjort uddannelsen på Aalborghus Gymnasium.

Alligevel er 20-årige Julius Rokkjær allerede ved at gøre sig bemærket i tennisverdenen.

Men ikke af de årsager, han drømte om, da han selv tog sine første skridt på courten.

For selvom han sidste år var blandt landets 25 bedste herrer for en stund, er det snarere hans hårdtslående ivrighed uden for banen, der nu bærer frugt.

Det krævede dog en god idé og en smule tilfældighed, før han endte med i dag at drive sin egen virksomhed, CourtSpin – en webshop, der sælger tennisudstyr som ketsjerstrenge og siden også hans egenudviklede træningsudstyr til banen.

Og selvom det blot er halvandet år siden, han kunne oprette det CVR-nummer, som ovenikøbet er hans første, har han i dag kunder i mere end 30 lande.

Det kan lyde som et guldrandet eventyr, men facaden gemmer på mere end det.

Begyndte i fars garage: Nu har 20-årige Julius kunder i mere end 30 lande
Foto: Daniel Brandt

For banker man på hos CourtSpin, er det med al sandsynlighed Julius’ forældre, der åbner døren.

Hovedkontoret er nemlig i barndomshjemmets kælder – en opgradering fra garagen, hvor det hele begyndte.

En lidt tilfældig forretning

Det lå egentlig ikke i kortene, at han skulle drive virksomhed.

For som Julius Rokkjær selv siger, kommer han overhovedet ikke fra en iværksætterfamilie.

Til gengæld har han fra en tidlig alder været været vant til at tage sagen i egen hånd – for eksempel, da han som 14-årig satte sig for at strenge sine tennisketsjere selv.

Det gik dog ikke længe, før han ikke bare sparede, men også tjente penge på den beslutning.

“Jeg lavede min første virksomhed, der hed Aalborg Opstrengning, hvor jeg strengede badminton- og tennisketsjere op for andre,” fortæller han.

Med efterspørgslen steg også behovet for plads til det, der pludseligt blev et indbringende fritidsforetagende.

Og så var det pludseligt til hans held, at garagen derhjemme havde mistet sin oprindelige funktion over årene og i stedet blevet til et opbevaringsrum.

For hvor der ikke længere var plads til en bil, kunne der bag den hvide port til gengæld være en opstrengningsmaskine og en iøjnefaldende orange boks til at aflevere og hente sin ketsjer døgnet rundt.

Forældrene var skeptiske

Profitten var dog stadig ikke nok til at tilsidesætte drømmen om at blive professionel tennisspiller.

Derfor blev det meste af tiden uden for gymnasiet for Julius Rokkjær stadig brugt på tennisbanen.

Lige indtil én særlig ordre tikkede ind.

Begyndte i fars garage: Nu har 20-årige Julius kunder i mere end 30 lande
Foto: Daniel Brandt

“Jeg havde en kunde, der kom med sin ketsjer og de her specielle strenge fra USA, som jeg ikke kendte. Jeg undersøgte dem nærmere, og der fandt jeg ud af, at de ikke havde en distributør i Europa.”

For ham var det en åbenlys mulighed, og straks rakte han ud til virksomheden ReString om et samarbejde.

Ikke længe efter havde han allerede bestilt de første to hele kasser med strenge hjem, som ovenikøbet gjorde den unge aalborgenser til den eneste autoriserede sælger af deres produkt i Europa.

Alligevel blev det mødt med mild hovedrysten derhjemme.

“Min far kiggede bare på mig og tænkte, hvad det var, jeg havde gang i. Han var sikker på, at jeg aldrig ville få det solgt,” fortæller Julius Rokkjær.

Men for ham satte det gang i motivationen. Én måned senere måtte han lægge en ny bestilling.

En hjælpende hånd

Succesens tempo kom dog også med en bagside.

For pludseligt stod den unge iværksætter ikke bare med kunder fra omgangskredsen, men fra hele Europa, og han havde af gode grunde ikke meget erfaring med at drive virksomhed i den skala.

Derfor kontaktede han Business Aalborgs Startup Cafe – et kommunalt tilbud, hvor man kan få gratis sparring på alt fra drift og revision til markedsføring.

Her fik Julius Rokkjær blandt andet kontakt til iværksætterkonsulent Jan Erik Olsen, der hjalp den unge iværksætter med at udvikle på forretningsidéen. Det gav ham blandt andet indsigt i de forskellige fundingmuligheder, der hjalp med at vækste forretningen endnu mere.

Men vejledningen ledte også til udviklingen af webshoppen CourtSpin.

“Jeg har fået hjælp og rådgivning nogle dygtige mennesker derinde, som har hjulpet med, hvordan det skulle se ud.”

Det er herigennem, at han i dag sælger tennisudstyr – blandt andet hans egenudviklede træningsketsjer Sweet Spot Racket, som med dens mindre hoved hjælper med at øge præcisionen.

Begyndte i fars garage: Nu har 20-årige Julius kunder i mere end 30 lande
Foto: Daniel Brandt

Ideen fik han gennem sit mere nylige arbejde som tennistræner i barndomsklubben.

“Jeg har mange års erfaring med tennis, og som træner ved jeg især, hvad der fungerer. Men der var kun få produkter på markedet, og så tænkte jeg, at det måtte kunne gøres bedre,” siger han.

Siden er ketsjeren blevet han mest populære produkt, men også her gik overgik salget

Også her overgik det al forventning. For han erkender selv, at han var i tvivl, om han kunne sælge de 100 styk, han som minimum kunne få produceret.

Men bare halvanden måned senere måtte han igen bestille flere varer hjem. Den her gang dobbelt så mange ketsjere.

Kan ende med stor beslutning

Drømmen om at spille tennis professionelt er i dag parkeret; Tiden er simpelthen ikke til det.

For selvom virksomheden stadig drives fra barndomshjemmet i Aalborg, er ambitionerne markant større end rammerne antyder.

Julius Rokkjær arbejder nemlig allerede målrettet på at udvide sortimentet med flere egenudviklede produkter til træningsbanen.

“I 2026 er planen at lancere mellem fem og 10 nye træningsfokuserede produkter,” fortæller han.

Begyndte i fars garage: Nu har 20-årige Julius kunder i mere end 30 lande
Foto: Daniel Brandt

Visionerne er ikke til at tage fejl af, for den unge aalborgenser har nemlig et klart mål om at gøre CourtSpin til et af de førende tennisbrands i Europa.

Og på sigt drømmer han også om at kunne arbejde fuld tid med sin virksomhed, måske endda med medarbejdere.

Men sådan en ambition vil med al sandsynlighed komme med en stor beslutning:

Et valg mellem at jagte iværksætterdrømmen eller en karriere som tennistræner.

Men spørger man ham selv, tyder noget på, at beslutningen måske allerede er truffet på forhånd.

“Det startede bare som en lille hobbyvirksomhed, og jeg troede egentlig ikke, at det ville blive så stort. Men jeg kan også se nu, at der er et kæmpe potentiale i det marked her.”

Har du selv en idé, som du drømmer om at gøre til din levevej? 

Book et møde med en af BusinessAalborgs iværksætterkonsulenter eller læs mere om BusinessAalborg og StartUp her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.