10 øl på 3 timer: Kom på lækker Beer Walk i Aalborg

Det er ikke altid, man liiiige får gået så mange skridt i weekenden.
Men hvis du mangler en ekstra god grund til at få luftet bentøjet, så er det med at sætte kryds i kalenderen på lørdag.
Her løber (eller går) byens næste Beer Walk nemlig af stablen, der byder på flere timer med alskens lækker humlejuice.
Tre timer, ti øl
Det er Aalborg City, der denne gang er gået sammen med SanGiovanni, John Bull Pub, Salling, London Pub og Hr. Søgaard.
Sammen fejrer de, at foråret har meldt sin ankomst – selvom vejret i dag ikke helt har forstået det faktum.

Derfor inviterer de på en hyggelig Beer Walk i Aalborg på lørdag d. 29. april fra kl. 12.00-15.00.
På de tre timer har du mulighed for at smage på intet mindre end ti forskellige øl på tre timer fordelt på de fem beværtninger.
Hele herligheden koster 175 kr. pr. person og inkluderer et ølglas.
Læs mere om eventet og tilmelding her.
Hvis man ikke er så glad for øl, men i stedet foretrækker en rød drue, så afholder Aalborg City også Wine Walk.
Det foregår allerede på fredag d. 28. april kl. 16.00-19.00. Læs mere om Wine Walk her.