Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bedst på bolig-billeder: Aalborg-fotograf vinder international pris

Af Michael Qureshi
Mette Heiring fra Din Mægler har vundet international foto-pris
Mette Heiring fra Din Mægler har vundet international foto-pris

Der er grund til at trutte i hornet, når ildsjæle fra Aalborg vinder internationale priser.

Således fortjener fotografen Mette Heiring opmærksomhed for, at hun har vundet en pris, der giver stor anerkendelse internationalt.

Mette Heiring er ansat hos Din Mægler, som har fået godt fat i ejendomsmarkedet siden de startede sidste år. Din Mægler har haft stor succes ved at være en af få ejendomsmæglere i Danmark, der har en fastansat fotograf.

Nu giver det også bonus ved, at Din Mægler og Mette Heiring har vundet prisen “Best of Houzz photography”.

Houzz er den førende platform i verden inden for boligdesign, inspirerende interiør og kreative idéer til hjemmet.

Platformen har over 40 mio. unikke brugere på verdensplan, og det er brugerne, som har nomineret de bedste eksperter inden for boligindretning, design og renovering.

“Best of Houzz” uddeles hvert år inden for tre forskellige kategorier: Design, Service og Fotografi.

Din Mægler Aalborg
Det er blandt andet denne slags bolig-billeder Mette Heiring er blevet hædret for

Vindere af Design-prisen er de eksperter, hvis arbejde og projekter er mest populære blandt de 40 millioner månedlige brugere på Houzz.

Læs også: Højdespringere i Aalborgs mæglerbranche: Vi gør tingene anderledes

Fotografi-prisen gives til de fotografer, hvis billeder var mest populære.

”Vi er meget glade for at vinde prisen og stolte over nu at kunne kalde vores faste fotograf Mette for prisvindende.

”Vi kan jo som de eneste i Aalborg og omegn tilbyde vores egen faste fotograf her i butikken og er rigtig stolte af hendes hårde arbejde lægges mærke til,” fortæller medstifter af Din Mægler Lasse Frederik Pedersen.

Din Mægler Aalborg

Hos portalen Houzz roser man Mette Heiring.

“Vi er utroligt glade for at uddele Best of Houzz 2017 til denne talentfulde og professionelle fotograf Mette Heiring.

Det er vigtigere end nogensinde før for eksperter inden for boligdesign, -indretning og nu også boligsalg at hyre professionelle fotografer for at få deres arbejde til at skille sig ud,” siger nordisk direktør Marcus Hartwall.

Læste du vores cocktail-guide?

De hotte steder: Her får du Aalborgs bedste cocktails

Bedst på bolig-billeder: Aalborg-fotograf vinder international pris
Foto: Helmuth Bar & Kitchen

Del artikel

Andre læser også