Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra karrierekvinde til bedemand: Sara Savannah vil have flere til at tale om døden

For de fleste af os er døden noget, vi helst ikke taler om. Men sådan er det ikke for Sara Savannah fra Aalborg.

Hun kan nemlig fejre et år som selvstændig bedemand i sin forretning, Merkaba, hvor hun hver dag hjælper døende og pårørende med at tale om livet – og døden.

Det var ellers ikke den oplagte livsrejse for hende, da hun som ung uddannede sig inden for kommunikation. Men da hun selv skulle sige farvel til sin mor på hospice i Frederikshavn, slog tanken ned i hende:

Bedemandsbranchen kunne godt trænge til en gevaldig opvågning – og et frø blev sået.

Men der gik flere år, før hun endelig turde at skifte karriere.

“Jeg ønskede at skabe et rum, hvor familier kunne føle sig trygge, set og løftet – midt i sorgen,” siger hun.

Fra karrierekvinde til bedemand: Sara Savannah vil have flere til at tale om døden

Først blev hun ansat i en lokal bedemandsforretning, og efter halvandet år, var hun klar til at stå på egne ben – og med sin egen mission.

En hyldest til livet

Ifølge Sara Savannah skal døden ikke være sort og tabubelagt, men handle om kærlighed og liv.

Hun driver bedemandsforretningen Merkaba, som oversat fra latin betyder lys, ånd og krop. Hendes rustvogn er champagnefarvet, og hendes tøj er aldrig sort.

“En afsked er også en hyldest – et kærligt farvel til det liv, der blev levet, og alt det, mennesket har givet videre,” siger hun.

Det er vigtigt for hende at lytte med hjertet og skabe en afsked, der afspejler det menneske, der er gået bort – med respekt for den afdøde og de pårørende.

“At lytte med hjertet betyder for mig, at jeg giver plads til hele mennesket – både den, der er gået videre, og dem, der står tilbage. 

Hun har stået bag alt fra en afsked under et blomstrende pæretræ i afdødes have og kister pyntet med personlighed til musik af Dires Straits i kirken.

“I mødet med døden glemmer vi ofte, hvor meget frihed der egentlig er i måden, vi tager afsked på – og det er der kun få, der ved,” siger hun.

Tal om døden

Da hun skulle tage afsked med sin egen mor, oplevede hun, hvor svært det var som pårørende. Planlægningen af bisættelsen og de mange ting, der skulle gøres og tages stilling til, lå på hendes og hendes søskendes skuldre.

“Mange døende tror, de gør deres pårørende en tjeneste ved at overlade beslutningerne til dem. Men det er sjældent en hjælp.

De pårørende, jeg møder, ønsker altid at gøre det, som den afdøde selv ville have ønsket. Derfor mærker jeg ofte en stor lettelse hos dem, når der allerede er taget stilling – det giver ro midt i det svære,” siger hun.

Derfor er hun på en mission for at få flere til at tale åbent om døden – og tage stilling, mens vi stadig er i live og klar i hovedet. Ikke for at gøre døden tung, men for at gøre livet lettere – også for dem, vi efterlader.

“De fleste tegner et hav af forsikringer, som vi håber, vi aldrig får brug for. Men det eneste, vi med sikkerhed ved, vi får brug for, forholder vi os ikke til,” siger hun.

Fra karrierekvinde til bedemand: Sara Savannah vil have flere til at tale om døden

“I virkeligheden giver det mening at tale om og tage stilling til langt tidligere, end vi tror, for ingen ved, hvornår vi vågner op til vores sidste dag,” siger hun.

For at gøre det lettere tilbyder hun både oplæg, hun kalder “Memento Mori – Husk at du skal dø”, og gratis hjælp til at udfylde dokumenter om sidste ønsker. 

Men man kan også selv udfylde sine sidste ønsker via hendes hjemmeside

Uanset hvad, så opfordrer hun til, at man får det gjort og også opdaterer dem løbende – præcis som man gør med sine forsikringer og pensionsordninger.

“Når vi tør se døden i øjnene, bliver vi også bedre til at omfavne livet – til virkelig at hylde det, mens vi har det,” siger hun.

Og efter et år som selvstændig er hun ikke i tvivl om, at hun er landet det rigtige sted: Midt i livet og midt i det meningsfulde rum, der binder liv og død sammen.

Sara arbejder i hele Aalborg Kommune og kører ud fra sin adresse i Gug.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.