Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Beboere i Larsen Waterfront skal hjælpe: 150 kr. doneres for hvert vindue med lys i

Af Christine Luca Hornemann
DGI L2017 FOTO:LARS HORN
DGI L2017 FOTO:LARS HORN

For første gang nogensinde bliver landets største indsamlingsshow Danmarks Indsamlingen afholdt her i Aalborg i Musikkens Hus på lørdag d. 2 februar 2019.

Danmarks Indsamlingen kommer både til at byde på live show, masser af underholdning, call-center med et stort antal kendisser og aktiviteter her i byen for at samle penge ind.

Nu støtter lokal boligforening også op med et initiativ.

Himmerland Boligforening vil med hjælp fra beboere i en af foreningens ejendomme støtte Danmarks Indsamlingen.

Himmerland Boligforening samler penge ind

Larsens Waterfront, der er nabo til Musikkens Hus bliver en del af et initiativ til at samle penge ind til Danmarks Indsamlingen d. 2 februar.

”I det store arrangements værtsby er der lavet forskellige initiativer under den fælles overskrift Aalborg tænder lys for verdens piger. Det vil vi gerne bakke op om – både bogstaveligt og i overført betydning.

Da der uden tvivl kommer til at være masser af mennesker på havnefronten til lysparade, koncert på Musikkens Hus Plads og tv-transmission fra Musikkens Hus’ sal, synes vi kun det er passende, at vi deltager med et Larsen Waterfront-højhus, der er så oplyst som muligt,” siger Ole Nielsen, direktør for Himmerland Boligforening.

Beboere i Larsen Waterfront skal hjælpe: 150 kr. doneres for hvert vindue med lys i

Læs også: Netop afsløret: Kæmpe lysparade afholdes i Aalborgs gader

Donerer 150 kr. for hvert vindue lyset er tændt

Beboerne i Larsens Waterfront, der er hjem for mange hundrede af Aalborgs studerende, kommer til at have første parket til lysparade og udendørs koncerten. De mange unge mennesker kan gøre en stor forskel for Danmarks Indsamlingen.

”Rent praktisk foregår det sådan, at Himmerland Boligforening donerer 150 kr. for hvert vindue i Larsen Waterfront-højhuset, hvor lyset er tændt 2. februar om aftenen.

Der er 190 vinduer i facaden ud mod fjorden og i østgavlen mod Musikkens Hus, så hvis der er lys i alle vinduer, vil det sende 28.500 kr. til nogle af verdens svageste.

Det eneste, beboerne skal gøre, er at lade lyset brænde denne aften. Et kontant bidrag til indsamlingen ved hjælp af ét klik på en kontakt – det er da dejligt enkelt,” siger Ole Nielsen.

Før klimakritiske spørgsmål stilles, så er Larsen Waterfront, sammen med flere af boligforeningens byggerier, i stand til selv at generere en betydelig del af energibehovet, da bygningen er udstyret med store og højeffektive solpaneler.

Del artikel

Andre læser også