Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom fedtet til livs: Beauty By Em introducerer populær Cryo21-behandling

Af Nathalia Hentze Nielsen

Hvis der en én branche, hvor der er fart over feltet med nye teknologier og behandlinger, må det siges at være skønhedsbranchen.

Tit fås de revolutionerende nye skønhedsbehandlinger dog kun i København, og man må som nordjyde sidde og sukke længselsfuldt efter samme muligheder.

Nu er der dog rigtig gode nyheder til dem, der har søgt en bedre og billigere måde at kickstarte et vægttab, opstramme halsen eller måske få bugt med strækmærkerne på.

Alle tre ting kan nemlig klares med Cryo21 behandlinger – også kendt som fedtfrysning; en ny teknik, som kom til Danmark i 2018, og som nu, to år senere, endelig kommer til Aalborg.

Behandlingen udføres med sikre og dygtige hænder hos Beauty By Em, som slår dørene op hos Park Styling på tirsdag den 3. november på Vingårdsgade 17.

Kunderne skal føle sig trygge

Kvinden bag Beauty Em er Helle Jensen, og selvom hun er ny i Aalborg, er hun bestemt ikke ny i faget.

”Jeg har haft klinik i Bindslev i 35 år, og da denne behandling kom til Danmark i 2018, var jeg den første, der kunne tilbyde den,” forklarer hun.

At næste skridt blev at introducere behandlingen for aalborgenserne, faldt hende ganske naturligt.

”Det er en fantastisk behandling, som jeg gerne vil ud med til flest muligt, og så er Aalborg jo det perfekte sted.

Da jeg fik muligheden for at arbejde under samme tag som Jeanette fra Park Styling, var jeg ikke et sekund i tvivl om det var her, jeg skulle have hjemme.

Det er vigtigt for mig, at kunderne føler sig trygge, og det opfylder Park Styling i høj grad.”

Kom fedtet til livs: Beauty By Em introducerer populær Cryo21-behandling

Resultater med det samme

Hvis du ikke er helt sikker på, hvad Cryo21 er for en størrelse, og hvordan det virker, er det faktisk ret simpelt.

Når kunden kommer ind, blander Helle Jensen forskellige cremer alt efter, hvilken behandling, som skal udføres. Det kan f.eks. være til en fedtfrysning, opstramning eller anti-age.

Når den rette blanding er lavet, masserer hun creme ind på det pågældende område med en sonde.

Ulig den traditionelle fedtfrysning, hvor huden udsættes for meget kulde, som kan føles ubehageligt, er der her ingen smerter. Tværtimod føles det som en massage.

Og det bedste af det hele er, at man ser resultater med det samme.

”Man skal ikke tro, det er en mirakelkur, men det har en vedvarende effekt og er rigtigt effektivt, hvis du har nogle fedtdepoter, du simpelthen ikke kan komme af med,” fortæller Helle Jensen.

Kom fedtet til livs: Beauty By Em introducerer populær Cryo21-behandling

Gode åbningstilbud

Er du blevet nysgerrig på Cryo21, og hvilke resultater det kan give, kan du benytte dig af Beauty By Em’s åbningstilbud.

En behandling af kroppen koster kun 1.250 kr (normalpris 1.500 kr), mens en behandling på ansigtet koster 800 kr (normalpris 950).

Behandlinger udføres hver tirsdag og onsdag fra kl. 10.30 til 18.00 i lokalerne hos Park Styling.

Passer de dage ikke har man også mulighed for at få behandlingen torsdag, fredag og lørdag i klinikken i Bindslev.

Læs mere og book din behandling her.

Del artikel

Andre læser også