Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hos BDO i Aalborg prioriterer de udviklingen af den enkelte medarbejder

Af Line Julsgaard
Kasper Buttler og Malene Pedersen har begge oplevet stor personlig og faglig udvikling hos BDO og har store ambitioner for fremtiden.
Kasper Buttler og Malene Pedersen har begge oplevet stor personlig og faglig udvikling hos BDO og har store ambitioner for fremtiden.

På den gamle eternitgrund centralt i Aalborg ligger revisionsfirmaet BDO.

Her arbejder hele 90 medarbejdere, som hver dag jonglerer med tal og rådgiver små og store virksomheder, når der skal styr på persondata, regnskaber, skat og moms, nye investeringer eller andre økonomiske udfordringer.

Mandag morgen er kaffen klar, og tøjet står knivskarpt.

Kasper Buttler og Malene Pedersen er begge ansat som Assistent Managers hos BDO, og de er eksperter i at knuse problemer, hvad end det handler om kundernes udfordringer eller talmæssige udfordringeri de helt hardcore excel-ark.

Både Kasper og Malene er endt på kontoret i Aalborg efter en personlig og faglig rejse, hvor deres arbejdsplads har prioriteret udviklingen af netop dem som medarbejdere.

Malene Pedersen fik nemlig en enkelt billet fra Skive-afdelingen til Aalborg-kontoret, mens Kasper fik en returbillet til London på et otte måneders udstationeringsforløb med BDO.

Et ungt Aalborg-team

De to unge mennesker på henholdsvis 29 og 34 år ligger begge langt fra den gængse forestilling om den ældre, introverte revisor. Der er fart på, smil på læben – og ikke mindst store ambitioner.

“De fleste er midt i 30’erne, og vi har en velvoksen drengegruppe, der ses en del udover arbejdet.

Det er dejligt at arbejde med nogle mennesker, som man også godt gider at bruge sin fritid på,” fortæller Kasper Buttler.

Netop det sociale sammenhold er også enormt givende for arbejdspladsen, der under normale omstændigheder afholder flere sociale arrangementer i løbet af året.

“Det gør jo, at man lige giver den dét ekstra, der skal til for at nå i mål.

Vi løber stærkt for hinanden her på Aalborg-kontoret,” siger Kasper Buttler.

Hos BDO i Aalborg prioriterer de udviklingen af den enkelte medarbejder

Mennesker bag tallene

Forestillingen om revisoren, der sidder i et mørkt rum og laver regnskaber, er smidt over skulderen.

Kasper Buttler og Malene Pedersen er så at sige ”ude i marken”, hvor tingene sker.

Det kan være hos den lokale frisørsalon eller murer. Det kan også være i større virksomheder, der skal i gang med at investere.

“Når vi taler om nye investeringer, kan 10.000 kroner være mange penge for små virksomheder, mens 10 millioner kroner kan være et dyk i lommen for de store.

Store som små kunder er vigtige for os, og derfor løser vi altid opgaven med udgangspunkt i behovet,” siger Kasper Buttler.

Revisorfaget byder altså på mere end endeløse excel-ark og kolde tal på bundlinjen.

Som revisor er Kasper og Malene ofte ude ved deres kunder for at møde menneskerne bag tallene. Det er både en fordel for revisor og kunde.

“Jeg bruger en til to ugentlige arbejdsdage ude ved mine kunder. Det giver bare noget andet at være derude, hvor det rent faktisk sker,” siger Malene Pedersen og fortsætter;

“Det giver mig et bedre indblik i kunderne og deres behov, og så har jeg de bedste forudsætninger for at give kunderne den bedste løsning.”

En flytning og en kandidat

Med otte års erfaring og en kandidatgrad lige om hjørnet er Malene Pedersen godt inde i revisorfaget.

Hendes historie er indbegrebet på, at BDO går op i deres medarbejdere – også når det gælder privatlivet.

“Jeg startede op på Skive-kontoret, men fandt en kæreste i Aalborg. BDO gav mig derfor muligheden for at flytte kontor, så arbejdsliv og privatliv kunne gå op.

Så selvom alt i privatlivet blev lidt af en omvæltning, så blev BDO mit holdepunkt. Aalborg-kontoret har også givet mig mange flere kollegaer på min egen alder, og så får jeg masser af udfordringer rent fagligt,” siger Malene Pedersen.

Den interne flytning af medarbejdere sker mellem de 32 kontorer rundt i Danmark og naturligvis også fra afdeling til afdeling, så hver enkelt medarbejder kan finde sin rette hylde.

Allerede inden uddannelsen er slut, har Malene Pedersen taget hul på næste spændende kapitel i karrieren i form af en post som bestyrelsesmedlem.

“Jeg er lige blevet valgt ind som medarbejderrepræsentant i BDO’s bestyrelse Det er helt fantastisk. Så de næste par år ser helt vildt spændende ud,” siger Malene Pedersen, der glæder sig til at tage fat om det nye ansvar.

Stejl læringskurve i London

Kasper Buttler gjorde alvor af sine drømme, da han i samarbejde med BDO tog otte måneder til London-kontoret på egen hånd.

Her lærte han en masse både fagligt og personligt.

“Jeg fik en hård start i London, hvor mit fly var forsinket og min kuffert ikke dukkede op. Men selvom man står alene i en storby uden sit tøj, så finder man faktisk ud af, at man godt kan klare sig,” siger Kasper Buttler.

Han beskriver læringskurven som stejl under udstationeringen. Kufferten dukkede op efter et par dage, og hjemad var den pakket til bristepunktet med både personlig og faglig indsigt.

“Pludselig skulle jeg til at tale fagsprog på engelsk og håndtere kunder og beløb, der var ti gange større end herhjemme.

På kontoret var der cirka 1000 medarbejdere, hvor jeg var vant til 90. Men udfordringen gør én stærkere, og jeg valgte faktisk at forlænge min tid i London med to måneder,” siger Kasper Buttler.

Tiden i London gav  desuden et godt grundlag for den videre karriere. For et halvt år siden blev Kasper Buttler nemlig optaget på uddannelsen som statsautoriseret revisor.

“Om to år afslutter jeg med en eksamen på Børsen i København. Så kan jeg kalde mig for statsautoriseret revisor,” siger Kaper Buttler med et smil og en god omgang faglig stolthed i stemmen.

Hos BDO i Aalborg prioriterer de udviklingen af den enkelte medarbejder
Partner hos BDO Aalborg, Mads Madsen. PR Foto

Plads til flere på holdet i Aalborg

Aalborg-kontoret løber lige nu stærkt for at nå opgaverne. Og derfor er de på udkig efter flere dygtige medarbejdere, som har den rette passion for tallene, mennesker og faget.

“Vi er hele tiden på udkig efter gode medarbejdere til vores kontor i Aalborg.

Vi løber stærkt, men vi værner også om vores medarbejdere. Vi vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv højt.

I BDO mener vi, at balance mellem det professionelle og det private er en afgørende faktor for såvel den enkeltes som vores fælles succes.

Vi prioriterer også udviklingen af den enkelte, hvad end det er uddannelse, flytning eller udlandsophold i hele verden,” siger Mads Madsen, der er partner i BDO.

FAKTABOKS

  • BDO er danskejet og har kontorer i 32 danske byer og på Grønland
  • Mere end 1.300 medarbejdere – heraf mere end 120 statsautoriserede revisorer
  • BDO har kontorer i mere end 165 lande på verdensplan

Hvis du er blevet nysgerrig på BDO som arbejdsplads, kan du få mere information om BDO Aalborg her https://www.bdo.dk/da-dk/kontorsteder/aalborg

Hvis din faglighed passer lige ind i BDO, og du samtidig har et par års erfaring med revisorfaget, hører Mads Madsen gerne fra dig på mdm@bdo.dk

Del artikel

Andre læser også