Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

BDO hentede topnavn til Aalborg: Forbillede for tusinder af iværksættere

Af Michael Qureshi
Mads Faurholt Jørgensen besøgte Musikkens Hus med BDO Aalborg
Mads Faurholt Jørgensen besøgte Musikkens Hus med BDO Aalborg

Den moderne revisionsvirksomhed er så meget mere end tørre tal og årsregnskaber.

Hos BDO, som er et af Danmarks største revisionsselskaber, har man således også fået et langt større forretningsomfang indenfor rådgivning, som fx kan være sparring til at vækste eller hjælp til at sælge en virksomhed.

For enhver, der har taget den store beslutning om at blive iværksætter, er der brug for komme bedst mulig fra start, og BDO har erfarne rådgivere med stærke kompetencer, som kan være med til at hjælpe iværksættere godt i gang.

I Aalborg er BDO forankret som et af de stærkeste brands i byen, og det gav da også genlyd, da de forleden gav alle interesserede en spændende mulighed for at møde serie-iværksætteren Mads Faurholt-Jørgensen til et foredrag i Musikkens Hus.

BDO hentede topnavn til Aalborg: Forbillede for tusinder af iværksættere

Salen var helt fyldt op

Her kunne såvel den håbefulde iværksætter som den mere erfarne virksomhedsejer tilmelde sig, hvis man var nysgerrig på at få gode råd med på vejen fra en af landets mest succesfulde iværksættere.

Intimsalen i Musikkens Hus blev i den grad også fyldt op helt til randen med mere end 200 deltagere, da Mads Faurholt-Jørgensen sendte kaskader af gyldne tips ned over tilhørerne, som primært bestod af folk med en iværksætter i maven –  enten dem der allerede er aktive, eller dem der barsler med drømmene om at starte op på egen hånd.

Mads Faurholt-Jørgensen kaldes lidt for en guldfugl af blandt andet Børsen.

Ifølge et portræt i Euroman begyndte han at handle med aktier som 11-årig, og siden har han nærmest været besat af at starte virksomheder.

Han er blot 33 år, men har allerede startet og solgt adskillige virksomheder for svimlende beløb.

Mere end 30 er det blevet til, og i 2017 solgte han den mindste af dem for over 100 mio. kr.

Lige nu er den unge erhvervskomet primus motor på samlino.dk, som er Europas største prisportal på blandt andet bilforsikringer.

Er Google stadig de største om 10 år?

Mads Faurholt-Jørgensen sørgede for at holde tilhørerne inspireret og motiveret, og betagede publikum gennem en times foredrag, hvor han blandt andet stillede spørgsmålstegn ved, om Google stadig er den største internetvirksomhed i verden om 10 år.

Når stemmesøgning bliver alment kendt vil eksempelvis Apple måske bruge deres egen søgemaskine på deres produkter, og det kan udfordre Google, som i dag er blandt verdens største virksomheder.

På den måde fik den unge entreprenør synliggjort, at den innovative frække dreng i klassen sagtens kan overhale giganterne.

Markedet er flydende og ændrer sig hele tiden i alle brancher.

BDO hentede topnavn til Aalborg: Forbillede for tusinder af iværksættere

Gav et ekstra sæt vinger til motivationen

Mads Faurholt-Jørgensen opfordrede også iværksættere til at drømme stort og gå efter det bedst tænkelige resultat.

Det lyder måske som en kliché, men den måde, han formidlede det på, gav enhver, der lyttede, et ekstra sæt vinger og en stor lyst til at tage ud og give den en ekstra skalle.

Efter arrangementet fangede MigogAalborg den dygtige iværksætter til et par ord om oplevelsen i Musikkens Hus.

Hvad betyder det for dig at komme her til Aalborg og give gode iværksætter-råd?

“Alle steder jeg kommer hen, handler det om at gøre en forskel.

For mig er det en stor motivation at skabe noget. Man kan skabe på mange måder. Jeg kan skabe en virksomhed, der vokser, eller jeg kan skabe noget, der gør en forskel i andre folks liv.

Når jeg giver gode råd og min vinkel på tingene, så vil nogen måske lytte og bruge det, så det giver mig også mulighed for at skabe udvikling igennem andre mennesker. Det brænder jeg for.”

BDO hentede topnavn til Aalborg: Forbillede for tusinder af iværksættere

Hvad med Aalborg som by?

“Det er fedt at komme herop til Aalborg.

Jeg synes, der er noget fantastisk ved folk fra Aalborg. Jeg har en del medarbejdere, der er her fra byen, som er helt exceptionelle.”

Hvis du skal koge det helt ned til kernen, hvad er så det bedste råd du kan give med her?

“Det bedste råd er, at det som leder handler om at sætte teamet og kulturen. Man skal finde det rigtige team og den rigtige kultur og sætte standarden efter det. Man skal ikke acceptere mindre.”

BDO vil lave flere af denne slags arrangementer

Til selve arrangementet blev vi også introduceret til Esben Juul Hansen og Steffen Ranfelt Laugesen fra BDO Advisory, som fortalte om fremtidens strategiframework.

De gav deres bud på, hvordan man som virksomhed afdækker, fastlægger og udfolder strategiske visioner, målsætninger og fokusområder for de kommende tre til fem år, og samtidig får udarbejdet en handlingsplan for vejen til at indfri målene.

Hos BDO i Aalborg var man glade for at kunne tilbyde et arrangement i den kaliber og ikke mindst tiltrække så mange interesserede mennesker.

”Det er succes, når vi kan tilbyde så spændende en mulighed, som arrangementet med Mads Faurholt-Jørgensen er, og på den måde få lejlighed til inspirere så mange både kunder og ikke-kunder.

Årligt holder vi en række kurser og arrangementer med forskellige temaer.

Her var det fokus på at bygge en vindervirksomhed op, og ikke mindst hvordan man blandt andet kan bruge BDO til strategi-rådgivning.

I foråret havde vi et lignende arrangement med Jesper Buch, også her i Musikkens Hus.

Vi synes, det giver os mulighed for at møde rigtig mange interessante virksomheder eller måske kommende virksomheder, når vi holder vores kurser og arrangementer, og det en fin anledning til at fortælle om BDO’s mange services og høje faglighed.

Man kan løbende holde øje på vores hjemmeside eller Facebook-side omkring kommende kurser og arrangementer.

Man er også altid velkommen til at kontakte os for at høre, hvornår vi afholder næste arrangement,” siger Vibeke Woetmann, som er administrationschef i BDO Aalborg.

Del artikel

Andre læser også