Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

BDO udvider i Aalborg: Fordobler antallet af traineepladser

Af Clara Edgar Jakobsen
Mads Madsen fra BDO
Mads Madsen fra BDO

Revisorer er ikke længere grå skikkelser som udelukkende sidder med næsen begravet i regnskabsbøgerne. I hvert fald ikke hos BDO.

Her er en stor del af arbejdet sparring og at virke som en betroet rådgiver for virksomhedens mange kunder. Og lyder det spændende, så er det altså med at slå til nu.

BDO søger nemlig her fra 1. september nye kandidater til deres traineeuddannelse.

Forløbet tager to år, og der er i år hele seks åbne pladser.

Men selvom det er dobbelt så mange som normalt, er det med at være vaks ved havelågen, for ansættelserne sker løbende.

“Vi starter rekruttering fra d. 1 og så kigger vi på ansøgningerne, som de ruller ind.

Derfor kan det være, pladserne bliver besat i den første uge, men det kan også være, det tager længere tid at finde det rette match.

Men som regel har vi fundet vores trainees inden september er forbi,” siger Mads Madsen, statsautoriseret revisor og partner i BDO’s Aalborg afdeling. 

Pladserne, som kan søges nu, er med start i september 2022.

BDO udvider i Aalborg: Fordobler antallet af traineepladser
Kasper Buttler og Malene Pedersen har begge oplevet stor personlig og faglig udvikling hos BDO og har store ambitioner for fremtiden.

Bliver udfordret fagligt og personligt

Man kan søge ind som trainee, hvis man enten har en HHX, har læst en HA eller finansbachelor, eller har en kandidatgrad i revision.

Det vigtigste for Mads er, at man har en lyst til at dygtiggøre sig som revisor, og har et glimt i øjet.

“Vi lægger meget vægt på, at vores medarbejdere er lidt udadvendte og kan tale med kunderne, netop fordi den her sparring er blevet så stor en del af arbejdsopgaverne,” siger Mads.

Derudover skal man være klar på at blive udfordret. Det har Emil Halskov Andersen og Monica Ravnkilde Nielsen begge oplevet.

De startede som trainees for et år siden. Emil kom direkte fra handelsgymnasiet mens Monica havde færdiggjort en HA. 

Man bliver udfordret både personligt og fagligt, og bliver virkelig kastet ud i at prøve, hvordan arbejdet fungerer i praksis, og det har været rigtig fedt for mig, fordi det har givet mig en forståelse for, hvordan alt den teori, jeg har lært, faktisk kan bruges i virkeligheden,” siger Monica.

Emil lægger også meget vægt på det praktiske aspekt af en traineeuddannelse, hvilket i høj grad var hvorfor han søgte pladsen. 

“Jeg ville rigtig gerne ud og have noget arbejdserfaring og ikke kun beskæftige mig med teori, og så er det her bare en fed mulighed for at gøre lige præcis det.

Og når jeg kigger tilbage på det seneste år, kan jeg så tydeligt mærke, hvordan jeg er vokset med opgaverne og faktisk har fået en hel del ansvar,” siger Emil. 

BDO udvider i Aalborg: Fordobler antallet af traineepladser

 

Man bliver taget godt imod

Som trainee indgår man i det daglige arbejde, og man får løbende mulighed for at få mere ansvar og opbygge en portefølje, samtidig med at man uddanner sig. Og ved at være en del af den daglige gang på kontoret, bliver man også en del af det arbejdsmæssige og sociale fællesskab, som er på kontoret.

“Vi har et ret ungt team, og når man kommer ind som ny, vil man opleve, at der er mange, som er ens jævnaldrende eller tæt på, og det betyder også, at der er et stærkt socialt sammenhold. Mange mødes i fritiden og laver forskellige ting,” siger Mads.

Grundet coronanedlukninger og restriktioner det seneste halvandet år, er det begrænset, hvor meget Monica og Emil har mærket den sociale ånd.

Men selv under de atypiske omstændigheder, føler de sig taget godt imod.

“Der er jo en del arrangementer, som er blevet udskudt, men BDO har også prøvet at gøre noget, på den måde, det har været muligt, og der er virkelig god opbakning.

Folk vil gerne det sociale – også bare i løbet af dagen, hvor man følges til kaffemaskinen,” siger Monica.

Hun lægger også vægt på, at der faktisk er blevet taget rigtig godt imod hende og de andre trainees, og at de hurtigt er blevet en del af flokken.

“Og så kan vi jo høre fra nogle af de lidt ældre kollegaer, hvordan det har været inden corona, hvor det er tydeligt, at det sociale er et bærende element, så det glæder jeg mig til at få udfoldet endnu mere,” siger Emil. 

Stillingerne kan søges her: bdo.dk/trainee

Del artikel

Andre læser også