Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Basen er i Aalborg: Ny legetøjskæde buldrer frem i hele landet

Af Michael Qureshi

Det var et sats af de store, da virksomheden Coolshop med hovedkontor her i Aalborg Kommune gik fra ren webshop til fysiske butikker.

Nærmere bestemt legetøjsbutikker med navnet Kids Coolshop blandt andet en stor af slagsen i City Syd.

For præcis et år siden startede det med fem af landets største Legekæden-butikker, som blev forvandlet til Kids Coolshop. Men den 4. januar åbnede fire mere under navnet.

Dermed har kombinationen af fysiske butikker og en stærk e-handelsmotor med ét skabt en af Danmarks største indkøbere af legetøj.

Har oplevet eksplosiv vækst

Først var det i Aalborg, Frederikshavn, Horsens, Silkeborg og Svendborg, at de tidligere Legekæden-butikker fik Kids Coolshop på facaden. Nu slutter Aarhus S, Odense, Køge og Vordingborg sig også til den hastigt voksende legetøjskæde, der således nu dækker Jylland, Fyn og Sjælland.

Den landsdækkende etablering sker i et ellers presset marked.

De første fem butikker har efter at være blevet en del af Kids Coolshop oplevet en nærmest eksplosiv vækst i både størrelse, indtjening og salg, hvor flere af butikkerne er steget med op til 40 procent.

Det skyldes blandt andet, at Kids Coolshop i modsætning til flere af de konkurrerende store kæder ikke er tvunget til at sælge deres egne brands. I stedet kan Kids Coolshop i kraft af Coolshops indkøbsvolumen være først med det allernyeste legetøj og reagere lynhurtigt på de trends, der rykker allermest.

Har skabt sin egen ambassadør med Youtube-kanal

Samtidig har Kids Coolshop skabt sin helt egen ambassadør i form af figuren Mester K, der har sin egen YouTube-kanal og jævnligt besøger de forskellige butikker i kæden. D

Dermed kan Kids Coolshop kommunikere med kædens primære målgruppe i deres sprog, hvilket har smittet positivt af på omsætningen.

“Vi har haft modet til at gå nye veje i markedsføringen af Kids Coolshop, og vi kommunikerer levende og engageret med de yngste på deres foretrukne kanaler. Derudover har vi en kæmpe styrke i den e-handelsmotor, der ligger bag Kids Coolshop. Et godt eksempel er de allestedsnærværende fidget spinners.

Dem begyndte kunderne på Coolshop.com meget tidligt at søge efter i vores webbutik, og den slags mønstre kan vi reagere ekstremt hurtigt på. Derfor var vi blandt de første i landet til at føre produktet, og i det hele taget driver vi forretningen i Kids Coolshop med udgangspunkt i store datamængder og pludselige skift i kundernes købsmønstre. Det har vist sig at være en effektiv strategi, siger Jacob Risgaard, partner i Coolshop.com, der selv har mere end to millioner kunder i hele Norden.

I kombination med de nu ni fysiske legetøjsbutikker og ikke mindst den personlige tilstedeværelse af ejerne i legetøjsbutikkerne er der således skabt en effektiv symbiose mellem nethandlen og det traditionelle købmandsskab.

De fire nye Kids Coolshop butikker åbnede alle d. 4. januar, og man lover flere spændende nyheder på hylderne i Aalborg-butikken i City Syd.

Del artikel

Andre læser også