Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Basarm til en 50’er: DJ Sash og ItaloBrothers er klar til fredagsfest

Af Emil Kjær Jørgensen
ItaloBrothers
ItaloBrothers

Fredagsfesterne i Karolinelund er en kæmpe succes med mange gæster fredag efter fredag, og i morgen går det hele løs igen, når DJ Sash og ItaloBrothers lægger vejen forbi Aalborg.

Det helt unikke ved fredagsfesterne er netop, at de tilbyder noget for enhver smag – lige fra ikoniske Johnny Madsen til ægte basarms-fest med DJ Sash og ItaloBrothers.

Det er efterhånden ved at være en fast tradition, at de er værter for en fest med fuldt knald på, og der er ikke noget, der tyder på, at morgendagens koncert er nogen undtagelse.

DMI lover i skrivende stund strålende solskin og 20 grader i Karolinelund fredag aften, så forholdene kunne nærmest ikke være bedre.

Soundtracks til mange fester

Det er vel nærmest overflødigt, at komme med en liste af de mange mange hits DJ SASH har leveret de sidste mange år men her er alligevel en lille reminder:

“Encore Une fois”, 2Ecuador”, “Stay”, “La Primavera”, “Adelante”, “Colour The World”, “Mysterious Times”, “Move Mania” og mange flere.

Der er dømt party time på den helt igennem fede måde, når DJ SASH går på scenen med sit meget liveprægede dj-set.

Jump, jump, jump

De seneste år har ItaloBrothers været de faste scene-makkere til Dj Sash og i morgen er ingen undtagelse.

Der bliver også rig mulighed for at få luftet basarmen til hits som “Sleep When We’re Dead”, “Radio Hardcore”, “This Is Nightlife” og selvfølgelig “Stamp On The Ground” er de klar til at sparke gang i de brune sommerben hos alle i Karolinelund.

Afterparty på Skråen

Når DJ Sash og ItaloBrothers  forlader scenen i Karolinelund, fortsætter festen til Afterparty kl. 22.30 i selskab med THE REAL FAKE STARS.

THE REAL FAKE STARS leverer en gang uforglemmelige radiohits fra de sidste 5 årtier iført glimmerkjoler, høje hæle og med et indiskret glimt i øjet.

Udklædning er mere end tilladt – og Skråen garanterer, at det bliver en fest.

Praktisk info om Fredagsfest i Karolinelund

Billetter koster 50 kr. 
Billetter købes i indgangen på Østerbro fra kl.18.00 
Skråen anbefaler, at man kommer i god tid. 
Drikkevarer må ikke medbringes. 
Der kan købes mad og drikke i boderne i Karolinelund.
Der kan tilkøbes grillbuffet – læs mere her.

Efterfølgende afterparty på Skråen, hvor dørene åbner kl 22.00 (Musik starter 23.00).

Der er som altid fri entré for alle med armbånd fra aftenens Fredagsfest. Billetter kan også købes i døren fra kl.22.00 til 50 kr.

Hvad: Fredagsfest i Karolinelund (Dj Sash og ItaloBrothers)
Hvor: Karolinelund, Aalborg
Hvornår: Kl. 20.00 (Dørene åbner kl. 18.00)
Pris. 50 kr.

Du finder mere info her.

Del artikel

Andre læser også