Basarm i Karolinelund: Her er det første Fredagsfest-navn

Nu er vi jo midt i juletiden, som er fyldt med traditioner.
Men når minusgrader bliver til plusgrader og sne og mørke bliver skiftet ud med sol og lyse nætter, så er Fredagsfest i Karolinelund en næsten lige så elsket og populær tradition i Aalborg.
Programmet er langt fra på plads endnu, men nu afslører den kendte musikside bandsintown, at et af navnene bliver et gensyn med en gammel kending.
Man kan næsten ikke sige Fredagsfest i Karolinelund uden at sige DJ Sash! Og minsandten om han ikke vender retur til Aalborg.
Ifølge bandsintown kommer han til Aalborg fredag d. 7. juli, men det er altså endnu ikke noget, som Skråen har bekræftet officielt.
Soundtracks til mange fester
Det er vel nærmest overflødigt, at komme med en liste af de mange mange hits DJ SASH har leveret de sidste mange år men her er alligevel en lille reminder:
“Encore Une fois”, “Ecuador”, “Stay”, “La Primavera”, “Adelante”, “Colour The World”, “Mysterious Times”, “Move Mania” og mange flere.
Der er dømt party time på den helt igennem fede måde, når DJ SASH går på scenen med sit meget liveprægede dj-set.
Den første Fredagsfest i Karolinelund løber af stablen 30. juni, og så kan vi ellers se frem til fantastiske koncerter i skønne omgivelser hele 10 gange i løbet af sommeren.
Konceptet til Fredagsfest er simpelt: Billetter koster 100 kr., og de kan kun købes i indgangen.