Barselscafe i midten af Aalborg
I skønne Aalborg finder man det dejlige område kendt som Øgadekvarteret. Her, blandt gamle boligblokke med studerende og unge familier, finder du Keramikcaféen, en hyggelig kreativ café, hvor der serveres kaffe, bagværk og andre lækkerier, alt i mens man kan fordybe sig i kreativiteten og forsvinde fra verdenen udenfor et øjeblik. Caféen har hver onsdag barselscafé, som er målrettet mødre, der gerne vil være kreative med andre nye mødre og deres babyer.
Når du trænger til at være sammen med andre i rolige omgivelser
Når man som nybagt mor begynder at ville vende tilbage til en hverdag, der nu er mere eller mindre styret af det lille nye væsen, er det rart at kunne tage til aktiviteter, der er skabt til det rolige tempo, en barsel typisk foregår i. Der er selvfølgelig de klassiske aktiviteter som babysvømning, babysalmesang eller babygymnastik, som er gode alternativer til at sidde hjemme med baby.
Men ønsker man at være en del af et fællesskab med andre nybagte mødre, hvor der både er plads til dig og baby, masser af nærvær, kreativitet og god kaffe? Så bør man kigge forbi Keramikcaféens barselscafé i Aalborg, hver onsdag 10-13, hvor caféen indrettes efter de mindste gæster med plads til leg og tumlen, samtidig med at der er mulighed for hyggelige, kreative udfoldelser.
Keramikcaféen hjælper dig med at skabe minder
Keramikcaféen ønsker at skabe rolige, trygge rammer for både forældre og baby. Vi gør plads på gulvet til at ungerne kan tumle sammen, men babyerne kan også sagtens deltage i det kreative.
Man kan nemt skabe helt unik kunst med diverse aftryk fra baby og forevige de små fødder eller hænders aftryk på keramik, enten direkte på keramikken med et tryk, som efterfølgende brændes og dekoreres med for eksempel navn og årstal. Man kan også vælge at dekorere noget af det allerede brændte keramik og lave aftryk af fødder og hænder i maling. Det er et hyggeligt, konkret minde, der kan skabe glæde – både mens man laver det og efterfølgende.
Slip for alt det praktiske
Ingen skal stresse for at have hjemmet rent og klart til gæster, man skal ikke stå for forplejning eller den efterfølgende oprydning. Tilbuddet er tilrettelagt, så man kan fokusere på nærværet, babyerne, hinanden og keramikken.
På denne måde bliver barselscaféen et åndehul, hvor man bare kan koncentrere dig om at være. Trænger baby til en lur, er der plads til barnevognen lige udenfor døren, så man kan sidde inde og slappe af, mens den lille får lidt søvn.
Så kan man jo passende nyde lidt voksensnak og en god kop kaffe imens. Her er der ingen krav om præstation eller produktivitet – barselscaféen er tænkt som en hyggelig pause, hvor man kan møde andre nybagte mødre og slappe af i hyggeligt samvær.