Sneen falder: Her er alle steder i Aalborg, hvor du kan få gratis juleøl
Den første fredag i november står traditionen tro i J-dagens tegn.
Klokken 20:59 besøger Tuborgs julenisser omtrent 400 beværtninger i Danmark og uddeler årets første Tuborg julebryg.
I en pressemeddelelse offentliggør Tuborg navnene på de barer og beværtninger, hvor du kan nyde gratis julebajere.
”J-dag er blevet Tuborgs juleaften og er også en stor del af mange danskeres juletraditioner, og vi gør en dyd ud af at fastholde den juletradition.
Vi glæder os til at præsentere årets Tuborg Julebryg og ringe julen ind sammen med danskerne,” siger Kasper Iwersen, Channel Activation Manager for bl.a. Tuborg.
I alt besøger Tuborgs cirka 300 nisser i de velkendte blå nissekostumer, omtrent 400 steder på tre timer fordelt på 55 ruter rundt omkring i landet.
”Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til den gode stemning. Vi bruger ca. et år på at forberede J-dag, så nu glæder vi os bare til at komme ud og sprede en god og festlig julestemning og møde en masse glade mennesker over en kold Tuborg Julebryg,” siger Kasper Iwersen.
Du kan se listen over, hvilke barer julenisserne besøger i Aalborg her:
- Kulturcenteret Fjordbyen
- Øl Tårnet
- Cafe Buddha
- Ulla Terkelsen
- Tempo Vesterbro Aalborg
- Cafe Alpha
- Cafe Victoria
- Den Røde Lygte
- Vejgaard Kroen
- Cafe Frederiksberg
- Østerport
- London Pub Gl.
- QBAR
- Rocken
- Skotten
- Mallorca Bar
- Cafe Klostertorvet
- Fast Eddies Pool Hall
- The Irish House
- John Bull Pub
- Borgergade
- Old Games Pub
- Cafe Pollys
- Heidi’s Bier Bar
- Sprutten
- Proud Mary
- Guldhornene
- Zwei Grosse
- Fabrikken
- Pigen og Trompeten
- C Night Club
- Zurf Bar
- The Old Irish Pub
- Hugos Garage
J-dag tilpasset tidsånden
I løbet af aftenen uddeleles over 30.000 Tuborg Julebryg og 45.000 ikoniske Tuborg Julebryg nissehuer.
På hver vogn har Tuborg en holdleder, som kaldes overnissen. Overnissen er ansvarlig for alle besøg på J-dag afvikles ansvarligt.
”Det er meget vigtigt for os, at alle får en god oplevelse, når Julebryggen uddeles. Derfor har vi også løbende tilpasset J-dag, så traditionen passer til tidsånden og til vores værdier,” siger Kasper Iwersen.
Derudover støtter Tuborgfondet de mange frivillige i Natteravnene året rundt.
Natteravnenes mål er at skabe tryghed gennem en ansvarlig, omsorgsfuld og forebyggende synlig tilstedeværelse i nattelivet. I dagens anledning har Tuborg Julebryg sørget for, at Natteravnene er festligt klædt i nissehuer.