Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt specielt i Aalborg: Barbershop og tøjbutik åbnet under samme tag

Af Michael Qureshi

Der er ikke rigtig andet i Aalborg, som minder om det her koncept.

Fredag åbnede en helt ny butik i midtbyen, der har fuld fokus på byens modebevidste fyre.

Frederik Hector House er navnet på butikken, der huser barbershop og tøjbutik under samme tag. Dermed er man langt fra den klassiske tøjbutik og langt mere i retning af et internationalt koncept, som man ser i flere af storbyerne rundt omkring i verden.

Det er samtidig nogle fremadstormende gutter i starten af 20’erne, der står bag brandet Frederik Hector og nu også fysiske lokaler i en af Danmarks største byer.

Skal have folk væk fra sofaen

Butikken ligger på Østerågade 4.

“Folk shopper mere og mere online. Så der skal være noget ekstra for at trække dem væk fra sofaen og ned i en fysisk butik. Derfor forsøger vi at skabe en cool helhedsoplevelse, når folk kommer ind af døren i Frederik Hector House.

Man kan blive barberet, få en lækker kop kaffe og så blive megafedt klædt på,” siger Frederik Kjær, der den ene af stifterne bag brandet Frederik Hector.

Helt specielt i Aalborg: Barbershop og tøjbutik åbnet under samme tag

Den anden er makkeren Phillip Nielsen. Det tredje ben er Martins Barbershop, der har overtaget Østerå Hairlounge, der lå i lokalerne i forvejen.

Opfandt Frederik Hector i London

Historien bag navnet på brandet er lidt speciel. Det opstod pludseligt, da Frederik Kjær flyttede til London.

“Jeg oplevede hurtigt, at det blev akavet, når folk ikke kunne udtale mit efternavn til de her vigtige netværksmøder. Når man møder vigtige folk i en by som London, så skal der lynhurtigt etableres en god kemi og dialog.

Der var Kjær udtalt på engelsk lidt i vejen. Derfor kom jeg på Frederik Hector. Jeg havde lige set filmen Troy, og Hector var et ret cool navn,” forklarer Frederik Kjær.

Helt specielt i Aalborg: Barbershop og tøjbutik åbnet under samme tag

Han fortsætter med historien;

“Mit “nye” navn gjorde også, at jeg begyndte at klæde mig som en Frederik Hector inspireret af typer som James Dean og Marlon Brandon. Jeg fik en anden slags identitet, som man kan gøre, når man klæder sig stiligt og fedt. Det virkede også, for jeg arbejdede som eventmanager for blandt andet Rolex og andre kæmpe brands,” tilføjer han.

Helt specielt i Aalborg: Barbershop og tøjbutik åbnet under samme tag

Vil ramme plet med tøjet til fyre i Aalborg

Både Frederik og Phillip er slet ikke i tvivl om, at Aalborgs modebevidste herrer har brug for en butik med deres niche.

“Vi går ikke efter det alt for upper class look. Men det skal heller ikke være for meget street og lidt ligeglad med det hele. Vores opgave bliver at få kunderne til at se godt ud, mens de får en god kop kaffe og nyder atmosfæren i butikken.

Mange fyre har nok 14 skjorter, men bruger måske kun tre. Vi skal sørge for, at man bruger sit tøj meget mere, og det gør vi ved at blandt andet ramme plet på pasform,” siger Frederik Kjær.

Helt specielt i Aalborg: Barbershop og tøjbutik åbnet under samme tag

Selv om det lyder lovende med de to ildsjæles opnåede mål med brandet Frederik Hector, så har det absolut ikke været let at bygge noget op.

“Det har været en lang rejse hidtil. Vi fik vores cvr-nummer allerede i 2015, og der gik syv-otte måneder, før vi havde et produkt i hånden.

Vi ville gerne lave de her håndlavede italienske kørehandsker og slips, så vi ringede rundt til en masse fabrikker i Italien. Men dem der kunne forstå engelsk, grinede bare af os, fordi de ikke producerede i så lave antal.

Bankede på døre i Firenze

“Vi tog også afsted til Firenze, hvor vi bankede på en masse døre og lærte noget om, hvordan hele produktionen foregår på fabrikker i Italien. Det fik vi virkelig meget ud af, og derfor kunne vi bedre prioritere derfra.

Men det er heldigvis blevet taget rigtig godt imod. Vi har også en pop up butik ude i Shoppen, og folk er meget begejstrede. Så nu glæder vi os virkelig til at vise Aalborg, hvad vi kan,” siger Frederik Kjær.

Del artikel

Andre læser også