Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bamser smides på banen: Aalborg Pirates samler ind til Skyggebørn til lokalbrag

Af Emil Kjær Jørgensen
OBS! Arkivfoto fra Bakersfield Condors
OBS! Arkivfoto fra Bakersfield Condors

I USA er fænomenet Teddy Bear Toss ret velkendt til sportsbegivenheder.

Konceptet går ud på, at tilskuerne køber bamser for at støtte et godt formål, og på et specifikt tidspunkt, så smides alle bamserne ind på banen.

Når Aalborg Pirates møder ærkerivalerne fra Frederikshavn White Hawks på tirsdag, bliver det også muligt at opleve lige her i Aalborg.

“Danmarks største ishockey-derby bliver nu mere end blot håneret, 3 vigtige point og slagsange på lægterne. Sammen vil vi sætte rekord når Cool East præsenterer Teddy Bear Toss,” skriver Aalborg Pirates.

Du køber bamserne inden kampen, og når Aalborg Pirates første scoring falder, smides alle bamserne ind på isen.

“Det er både farverigt og festligt – men det går også lige i hjertet på selv den sejeste ishockeyfan. Salget af bamserne går nemlig ubeskåret til Skyggebørn,” skriver Aalborg Pirates.

Hvad: Lokalbrag med Teddy Bear Toss
Hvor: Bentax Isarena
Hvornår: Tirsdag d. 15. oktober. Dørene til hallen åbner kl. 17:30 og pucken smides kl. 19:00

Du finder info om billetkøb her.

 

Del artikel

Andre læser også