Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bager helt fra bunden: International donut-kæde åbner snart i Aalborg

Af Aske Bisgaard Pedersen

De åbner som perler – eller donuts – på en snor.

Først åbnede Donut Shoppen og siden Bronuts. Nu melder endnu en spiller sig på banen til at lette aalborgensernes hunger efter kagernes ukronede konge.

Det sker, når den nye donut-biks La Donuteria slår dørene op den 29. juli i hjertet af Aalborg på adressen Nørregade 14.

Om der endnu er et hul i markedet, skal vi ikke afgøre, men en ting er sikkert: La Donuteria gør sit for at skille sig ud fra konkurrenterne og bliver bestemt et visit værd.

Prisvindende donuts i højeste kvalitet

Selvom der på kort tid er åbnet flere donut-butikker i Aalborg, er det ikke noget, man frygter hos den internationale kæde med mere end 10 butikker i Europa:

“Der er en tendens til, at jo flere donut-shops der åbner, des mere falder kvaliteten. Det er lige præcis det, vi vil lave om på.

Vores helt store fokus er kvalitet – og det vil vi bevise, at aalborgenserne også har,” fortæller indehaver af La Donuteria i Aalborg, Tomas Sitarik.

Donuts er i bund og grund bare sukkerholdig dej dyppet i friture. Men i praksis er det bestemt ikke så ligetil at lave den perfekte donut.

I hvert fald ikke hos Aalborgs kommende donut-butik, hvor ingredienserne er nøje udvalgt, og der er tænkt over hver eneste detalje:

“At lave en donut er simpelt. At lave den perfekte donut er kunst. Vi har løbende arbejdet på at forbedre og perfektionere vores opskrifter de seneste 4 år.

Alle donuts er hjemmelavede og friskbagte hver eneste dag med vores egne ingredienser og forskellige lækre toppings.

Vi bruger udelukkende friske ingredienser og ingen fabriksproducerede blandinger”, forklarer Tomas Sitarik, inden han stolt fortæller om kædens prisvindende succes:

“Seks af vores 10 donuts på menuen er veganske, og som kæde vandt vi i 2017 prisen for top 10 bedste hjemmelavede donuts”.

Bager helt fra bunden: International donut-kæde åbner snart i Aalborg

Den komplette oplevelse – hele vejen rundt

Det er ikke kun ingredienserne, hvor der er tænkt over selv den mindste detalje. Det er også vigtigt, at rammerne og de andre smagsindtryk matcher det runde bagværk:

“Vi har renoveret lokalerne og interiøret, så det matcher kædens visuelle identitet, hvor vi gerne vil udstråle en hyggelig og afslappet stemning gennem vores provins-stil med blå og hvide farver,” fortæller Tomas Sitarik om lokalerne, hvor man blandt andet kan nyde en hel væg pyntet med roser.

Bager helt fra bunden: International donut-kæde åbner snart i Aalborg

Det er ikke kun indretningen, der er gennemtænkt til at komplementere de syndige snacks. Det samme gælder drikkevarerne:

“Vi har en særlig kaffe bestående af 80% arabicakaffe og 20% robusta. Det er en blend, der er speciallavet til La Donuteria, som giver kaffen en tilpas cremet chokolade- og nøddesmag, der er en sand fornøjelse sammen med vores donuts,” fortæller Tomas Sitarik.

Bager helt fra bunden: International donut-kæde åbner snart i Aalborg

Den perfekte lokation i den perfekte by

Hos La Donuteria har man store ambitioner, og Aalborg er blot første af en række danske butikker fra den internationale donut-kæde.

Men valget om at starte det danske donut-eventyr i Aalborg i Vaffelhusets tidligere lokaler var ligetil:

“Aalborg er først og fremmest en skøn by. Derudover er lokationen perfekt: Midt i gågaden fuld af liv og glade mennesker.

Vi var ellevilde med lokalerne lige fra første gang, vi så dem, og vi var slet ikke i tvivl om, at her skulle La Donuterias første danske butik slå sine folder”, fortæller Tomas Sitarik.

Så står der syndig sommer i kalenderen, er La Donuteria et fremragende bud, når de for første gang åbner dørene onsdag den 29. juli kl. 12.

Del artikel

Andre læser også