Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Elsker du at bage?: Bage-webshop holder Åbent Lager

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Interessen for at bage vil ingen ende tage i Danmark, og mange danskere elsker at bage brød, lave flotte kager eller temperere chokolade i vilden sky.

Uanset om du ser dig selv som den næste Bagedyst-vinder, eller du bare elsker at bage til familie og venner, så har vi en DEJlig nyhed til dig.

For fredag og lørdag holder Nyborgs-Room.com Åbent Lager i lokalerne i Svenstrup.

Nyborgs Room er en af landets førende webshops inden for bageudstyr, og det kommer til at gå helt i kage de to dage … men heldigvis på den gode måde.

“Normalt sælger vi kun via webshoppen, men engang imellem åbner vi dørene til alle dem, der gerne vil se og røre, inden de køber.

Jeg har 375 kvadratmeter lager fyldt med bageudstyr og råvarer til alle, der elsker at bage kage og brød eller lave chokolade og andre søde sager,” har ejer Pia Nyborg tidligere fortalt til MigogAalborg.

Over 4000 forskellige varer

Det åbne lager bliver et rent slaraffenland for alle, der elsker at bage og være kreativ – med fx. fyldte chokolade.

“Jeg har på den anden side af 4000 forskellige slags varer, som man kan købe. Vi snakker alt lige fra bageenzymer til mel, forme til brød og kager, chokolade, kagepynt, bolcher – ja, jeg kunne blive ved,” fortæller Pia med et grin.

Du kan parkere lige uden for døren

Til Åbent Lager kan du både betale med MobilePay og kort, og der er masser af parkeringspladser lige uden for døren. Da der er trapper, er det desværre ikke muligt at tilgå med barnevogn og rullestol.

Hvis du er forhindret fredag eller lørdag, kan du ånde lettet op.

Pia opdaterer nemlig løbende eventkalenderen, hvor man kan se, hvornår der igen er Åbent Lager. Den finder du her.

Hvad: Åbent Lager
Hvor: Nyborgs Room, Jellingevej 5, 9230 Svenstrup
Hvornår: Fredag d. 15 april fra kl. 14.30 – 17 og lørdag d. 16. april fra kl. 10-13.
Du finder mere info lige her.

Del artikel

Andre læser også