Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bademesteren slår fast: Bedste sommer nogensinde i Friluftsbadet

Af Simone Vestergaard

Det nye Vestre Fjordpark har, siden åbningen i juni sidste år, været rigtig godt besøgt – både af badende og is-elskende gæster.

I år er besøgstallene fuldstændig eksploderet, og Vestre Fjordpark står nu overfor den bedste sæson nogensinde inklusiv de år, hvor det hed Friluftsbadet.

Bademester Kaj Bjerregaard Jensen er meget overvældet og glad for, at så mange gæster besøger og bruger friluftsbadet:

”I sommeren 2008 og 2015 havde vi jo nogle rigtig gode sommerdage, der gjorde, at vi havde omkring 100-120.000 besøgende fordelt over hele sæsonen – og det var mange.

Jeg kan ikke sætte helt konkrete tal på vores sæson i år, men jeg kan godt afsløre, at vi alene i juni er nået over 120.000 badende gæster. Så med lidt god hovedregning og den daglige logbog, så bliver vores besøgstal i år skyhøjt – højere end forventet.”

Bademesteren slår fast: Bedste sommer nogensinde i Friluftsbadet
Foto: Dronefoto Nord

Den bedste sommer i mands minde

Da bademester Kaj åbnede op for vandet på Store Bededag i maj, vidste han af gode grunde ikke, hvilken sommer Aalborg ville gå i møde, men det skulle vise sig at være den bedste (og varmeste) vi har haft i mands minde.

”Vi har jo haft en fuldstændig fantastisk sommer i år. Den startede jo allerede i maj, og er heldigvis ikke slut endnu. Vi har utrolig mange besøgende både børn, unge og voksne. Så det har ikke været en stille sommer for vores livreddere, der hver dag hele sommeren har stået klar.

Hvis det forsætter sådan her, så er jeg meget spændt på at se, hvor mange gæster vi kommer op på, når sommeren er ovre.” fortæller Kaj, der i 35 år har haft sin gang i friluftsbadet.

Bademesteren slår fast: Bedste sommer nogensinde i FriluftsbadetFjordparken der aldrig lukker

Det gamle friluftsbad havde i en sæson kun åbent i en bestemt periode, men sådan er det ikke i det nye Vestre Fjordpark. Badet holder nemlig åbent 24 timer i døgnet.

”Da vi havde det gamle badeanlæg åbnede vi op i maj og ned igen d. 31. august. Det gør vi ikke i det nye. Her har vi i princippet åbent 24 timer i døgnet. Livredderne er her i de gyldne timer indtil slut august, og resten af tiden bades der på eget ansvar,” fortæller Kaj, og supplerer:

Bademesteren slår fast: Bedste sommer nogensinde i Friluftsbadet

”Ja, nu har jeg godt nok lige sagt at vi holder åbent 24 timer i døgnet – det gør vi også, men til september begynder vi langsomt at lukke ned, så vi til oktober kan tømme bassinet helt.

Det skal gøres klar til vinteren, rengøres og eventuelle forbedringer skal laves. Til november kommer der så vand i igen, så der vil henover vinteren være rig mulighed for lidt vinterbadning, hvis man er til det.” afslutter Kaj, med et smil på læben.

Del artikel

Andre læser også