Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fejres med gratis kage: BACO åbner ny kaffebar på Havnefronten

Af Emil Kjær Jørgensen

Hvis du på fredag omkring kl 14.00 har en uimodståelig lyst til kaffe, bagels eller måske gratis kage, så skal du svinge vejen forbi den nye Stjernepladsen på Østre Havn (Bag Meny og lige ved Kabelparken).

Tilbage i november kunne vi her på MigogAalborg afsløre, at fremadstormende BACO åbner endnu en filial i det nye attraktive område i byen, og nu er tiden endelig kommet til, at de kan slå dørene op.

“Vi har virkelig knoklet i en hård nedlukning, og nu er det bare skønt endelig at kunne byde folk indenfor i de her lækre lokaler – og i et område, som virkelig er blevet super fedt,” fortæller medejer Frederik Kjær til MigogAalborg.

Fejres med gratis kage: BACO åbner ny kaffebar på Havnefronten

Åbningen fejres med DJ, gratis kage og lækre drinks

Selve Stjernepladsen bliver officielt indviet klokken 15.00 på fredag, men allerede en time før byder BACO velkommen indenfor med et brag af en åbningsfest.

Hele dagen vil der være en DJ, der spiller lækre toner, og de første 50 besøgende kan se frem til en eksklusiv goodiebag.

“Derudover står vi klar med gratis velkomstdrinks og kage til alle for at fejre den store dag,” siger Frederik.

BACO Bagels & Coffee har fuld fart på, og deres koncept er gået rent ind hos aalborgenserne med god kaffe og solide bagels, siden de åbnede på Vesterå tilbage i 2019.

Med den store succes rykkede man i 2019 større lokaler i Nørregade 1, og i maj 2020 udvidede man med endnu en kaffebar på det nye Budolfi Plads.

Nu er man klar til at indtage et helt nyt område i byen.

“Placeringen i det nye fantastiske område ved Østre Havn passer helt ideelt til vores koncept. Her er masser af liv og ikke mindst en masse studerende.”

Fejres med gratis kage: BACO åbner ny kaffebar på Havnefronten
Frederik Kjær. Foto: BACO

Nyheder på vej

Alt bliver næsten som det plejer i BACO, hvor man naturligvis vil have fokus på at servere kaffe, bagels og lidt sødt til en skarp pris. Men derudover holder man også fast i en vigtig tradition.

“Vi plejer at tilføje noget nyt til menukortet hver gang vi åbner et nyt sted. Vi kan endnu ikke løfte sløret for, hvad det bliver, men folk kan godt glæde sig,” lover Frederik.

Lokalerne er cirka samme størrelse som på Budolfi Plads, og den nye café har masser af siddepladser – både inde og ude.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af BACO (@cafe_baco)

Derudover er der naturligvis også muligheden for at nyde forfriskningerne på den nye Stjernepladsen eller gå de få hundrede meter hen til Kabelparken med lækker udsigt over Limfjorden.

Fejres med gratis kage: BACO åbner ny kaffebar på Havnefronten
Emil, medejer af BACO

Den nye BACO kommer til at have åbent alle dage (9-18 mandag-lørdag og 10-17 om søndagen)

Hvad: BACO åbner ny café
Hvor: Stjernepladsen, Østre Havn
Hvornår: Fredag d. 2. juli kl. 14.00

Del artikel

Andre læser også